Jeg skrev digtet, “Jeg vil,” da min far var indlagt på Herlev Sygehus med kræft. På et tidspunkt fortalte lægen, at der var ret gode chancer for overlevelse med efterfølgende genoptræning. Det var en fantastisk nyhed, for min bror og jeg troede, at det så meget værre ud.

I toget på vej mod Esbjerg skrev jeg digtet, meget lettet og “helt deroppe,” hvor jeg sjældent befinder mig.

Ved det efterfølgende besøg på sygehuset fortalte en anden læge, at det forholdt sig ganske anderledes. Der var ikke noget at gøre og ikke noget at genoptræne til.

Den anden læge fik ret. Min far døde 2 uger efter. Min mor nåede ikke de berømte 100 dage, men døde 99 dage efter min far.

Maleriet er malet efter digtet. Kun “Den lille Havfrue” og Bob Dylan” har sneget sig ekstra ind. Bob Dylan er min brors kones favorit, og det er samtidig hende, som billedet er malet til.

Læs hele digtet under “Andre tekster.”