Intro-skabelsen-episode 1

Du skal høre en podcast om Romkugle-folket, men først skal du høre en kort intro.

Og du kommer ikke til at fortryde, at du valgte netop denne podcast, fordi:

Romkugle-folket er en humoristisk fortælling om danskerne, som du ikke skal gå glip af. Fortællestilen er fragmentarisk med hurtige emneskift.

Og igennem 8 episoder bliver du ført ind i et spændende persongalleri.

 Du kommer til at møde RomkugleTom og RomkugleBirthe midt i et ægteskab, der er gået over tiden.

Og studieværterne HvisleTand, SyrligMund og SemiSeriøs, der hver morgen kickstarter Romkuglernes dag.

Og de overvægtige Romkuglebørn, der får besøg af en rigtig tynd prinsesse.

Og du slipper heller ikke for ministeren, der hver morgen står i sin indkørsel og forklarer, hvorfor ét eller andet bare er brandærgerligt.

Men som alt andet her på Jorden, begyndte det med skabelsen, og den kommer her:

Romkugle-folket blev skabt af rester fra skabelsen.

Det var nemlig sådan, at allerede dengang gik Gud ind for at begrænse spild, så Romkuglefolket blev skabt af de kedelige rester. 

De blev skabt som biksemad.

De blev skabt som en slags national romkugle af rester, der ikke alene kunne bruges til noget.

Men sammen med alle de andre rester, kunne de måske komme til at udgøre et slags folk.

Da Gud efter skabelsen endelig stod og betragtede sit værk, så han, at næsten alt var godt, men desværre ikke perfekt.

Det var Romkugle-folket, der ikke stod helt skarpt i Guds billede, og det bekymrede ham.

Det var ellers gået så godt og relativt hurtigt.

Og Gud var endda lidt forud for sin tidsplan.

Men nu kunne han godt se, at han blev nødt til at bruge mere tid på Romkugle-folket, som jo også kun havde været en nødløsning.

Fra begyndelsen havde Gud været mest stemt for at kassere resterne, men så var der det med bæredygtighed, som Gud jo også gik ind for.

Og Romkuglerne havde talt så godt for deres sag og rørende insisteret på at få en chance.

De skulle nok gøre sig ekstra umage, havde de lovet højt og helligt.

Og de ville med flid sørge for at opveje deres dårlige udgangspunkt.

De vidste derfor godt, at de ikke var bedre end andre.

De vidste også, at de ikke var noget.

Og de vidste udmærket, at de ikke var lige så meget som de andre folk, som Gud åbenlyst var mere tilfreds med.

Til gengæld lovede Romkuglerne Gud, at de ville passe ekstra godt på hinanden og ikke lade nogen i stikken.

Men det er stadig på kanten af det ansvarlige, tænkte Gud, der helst ikke ville lave for store fejl i begyndelsen.

Derfor så Gud for sidste gang på sin lille nøjsomme flok i kikset tøj og med dumme kasketter og en hudfarve, der var alt for lys til den høje baggrundsstråling, som skabelsen havde forårsaget.

Men Gud havde simpelthen ikke haft mere melanin tilbage, da han var kommet til Romkuglerne.

Så Romkuglerne måtte bare leve med deres lyse hud.

Gud tænkte, så det knagede.

Det var nu den syvende dag, og Gud var træt.

Derfor hvilede han ud en hel dag, men da det blev aften, var han stadig ikke klar til at lukke skabelsen endeligt.

Derfor bestemte Gud sig for, at han ville sove på det. 

Også selvom det indebar, at hans tidsplan ville blive overskredet med en dag.

Gud vågnede udhvilet næste dag og var ikke mere i tvivl.

Romkugle-folket skulle have en chance.

Og for at hjælpe dem godt på vej, placerede han dem på et roligt sted på Jorden.

Her var risikoen for naturkatastrofer lille.

Her var den kosmiske stråling moderat. Men der var så koldt, at Romkuglerne blev nødt til at arbejde sig til varmen.

 Og det vil være godt for dem, tænkte Gud.

På den måde mente han, at det burde kunne gå.

En sidste gang stod Gud nu og betragtede sit skaberværk.

Gud sagde nu, at alt var så godt, som det kunne blive og lukkede skabelsen på 8. dagen.

Lyt med i episode 1 og få blandt andet svarene på:

– hvad betyder det at sidde i en begramset stilling?

– bruger en Romkugle-kok virkelig en pincet?

– kan man virkelig bygge et udekøkken af dåseøl?

– holder Vejr-romkugler virkelig auktion over dagens temperaturer?

– er en podcast virkelig noget, man ryger?

–  og bliver man ikke uddannelsesparat, hvis man løber på rulleskøjter?

Episode nr. 1

Romkugle-ministeren står som så mange gange før i sin forhave og udtaler sig, men desværre er det uden lyd.

Studieværten med det friske look undskylder, men beder den udsendte blive på stedet, hvis situationen skulle udvikle sig.

Ministeren bider sig nervøst i læben.

Hun håber inderligt på, at lydproblemerne hurtigt vil blive løst, og det skal i hvert fald være inden, det lysner, for hun har lige fået øje på dunken med roundup, som hendes mand selvfølgelig bare har ladet stå.     

Men bliv endelig på kanalen.

Vi har snart hul igennem, så vi kan høre ministerens svar på den seneste udvikling.

Men heldigvis har vi vores køkken.

Og hvad er det, I har gang i derovre?

Morgenkokken med morgenhår når lige at skifte til tandsmil.

Han hurtigsnakker med store armbevægelser.

Han bruner af og bedækker FriskLooks kvindelige medvært med ros og os.

Men det er nye tider, og hun er ikke ansat i en begramset stilling, så hun træder resolut et skridt tilbage.

Og så skal bordet dækkes af.

Og uhm, det smager himmelsk, siger munden, inden den første mundfuld er taget.

Ja, det er romkuglefolket, jeg taler om.

Det er et nøjsomt folk.

Et folk, der har nemt ved at blive kåret til verdens lykkeligste folk, mens omverden ser måbende til

Og begynder at interessere sig endnu mere for Romkugle-folket.

Og roser dem,

Og ros kan Romkugle-folket godt lide.

Men hvad kan andre lære af os, spørger Romkugle-folket?

Og hvorfor kan I godt lide os?

Hvad er det bedste ved os?

 Spørgsmålene står i kø, men heldigvis uden at springe over, for det kan Romkugle-folket ikke lide.

Alle skal kende deres plads.

Måske kan andre lide, når Romkugle-folket cykelforsvinder i skrigende farver over deres flade bakker.

Eller måske er det, når romkuglerne går rundt mellem byernes lave huse.

Eller, når de disciplineret står og venter på grønt.

Måske er andre fascineret af, at Romkugle-folket altid bare husker at gøre det, som de altid har gjort, for så får de præcis, hvad de altid har fået.

Men andre lande synes altså, at Romkugle-folket er interessant, for der må altså ligge mere bag deres kølige facade, deroppe i det kølige nord –

Hvor minimalistiske retter af bark og myrer bliver anrettet af kokken med pincet og med kirurgisk præcision.

Og måske stammer den røgede smag fra askedrysset afbrændt hø. Jamen altså.

Romkugle-folket lever af ros og pizza og frikadeller og formår at skjule deres forbavselse over, at meget mere eksotiske lande med gode råvarer ikke kan få nok af romkuglernes grå minimalisme og deres sjovt, men ikke for sjovt-filosofi.

Mad uden unødvendig frås serveres som rystede dogmefilm – rendyrket discount med en knivspids selvpineri.

Men der må altså ligge noget mere bag, mener man stadig i andre lande.

Og Romkugle-folket trives godt med deres underspillede rolle, som den stumme, alle vil tale med.

Og Romkugle-folket har et demokrati, hvor selv huller i vejen er demokratiske fordelt.

Alle tror mest på sig selv, men de fleste er alligevel usikre på, om det er det rigtige, for intet er rigtigt og lige så lidt er forkert.

Alt er naturligt, alt er normalt, det giver frihed, og frihed er godt, men flere føler sig efterhånden bundet af friheden.

Men også friheden er jo frivillig, og man vil ikke tvinge nogen til noget, for det kommer der aldrig noget godt ud af.

For hvis man sætter begrænsninger, så er det spændende at overskride dem.

Det er alle enige om.

Også i Romkugle-skolen, hvor friheden larmer i sådan en grad, at man indkøber høreværn i fancy farver til de små romkugler. 

Hvis en Romkugle har en sygdom, har en anden en værre sygdom – bare i sympati. Og de rige spiser makrelmadder og donerer ekstra store beløb, når der på Romkugle-tv er en af de utallige indsamlinger til de fattige fjernt fra Romkugle-folkets egne kyster.

Men de synes også, at det er synd for de mange overvægtige romkuglebørn, som siden 1904 er blevet hjulpet af salget fra julemærker i den søde juletid.

Men nu sender Romkugle-folket ikke så mange julekort mere, og de der bliver sendt, kommer først frem til næste jul.

Sådan cirka er det.

Men så får de overvægtige romkuglebørn heldigvis besøg af en rigtig tynd prinsesse, der udmærket forstår dem.

Og Romkugle-folket dyrker borgerlige dyder i snorlige rækker, for her er opskriften på det lykkelige liv.

Pift! Pift!

Planter og frugttræer på veltrimmede arealer passes og plejes af runde maver med bøllehatte.

Her er der Roundup all inklusiv i økonomistørrelse på justerbare stænger, så de nødvendige pift ikke giver familiefaren ondt i ryggen.

En giftig hilsen til deres børn og børnebørn, der til gengæld må love at huske cykelhjelmen.

Huske at motionere.

Ikke begynde at ryge.

Ikke holde et fjumreår, være flittige og få gode karakterer.

For sådan er det bedst. Det er alle enige om.

Og sommergrønt høstes til udekøkkener med kølige dåseøl, bygget af stolte Romkugle-mænd med stikkelsbærben og kan du holde varmen-humor.

En godmodig humor, som Romkugle-folket mestrer som ingen andre.

Og når børnebørnene er på besøg blandessaftevand med lige dele sukker og vand roundet up fra undergrunden.

Det går godt, fordi:

Her skinner solen, her er der skygge

Her er dejligt, her er vi trygge

Her er der læ, her er der briser

Her er haven, her er fliser

På et tidspunkt kommer der mennesker udefra, som er anderledes, men det kommer der ikke noget godt ud af, for de er anderledes på en anden måde.

Derfor vedtager Romkugle-tinget nogle love, som Ny-romkuglerne skal love at overholde.

Og én af lovene lyder, at man først skal lære at være som romkuglerne, og når man så har lært det, så må man skille sig ud.

Ikke før.

Og gammel-romkuglerne har en slags nationalsang, som de synger ved bestemte lejligheder:

Vi er ikke som de andre

vi er nooget for os selv 

skåål!       

Længere er den altså ikke, men det er også kun godt, for så kan alle huske den, og på den måde, skiller ingen sig ud.

Og så er det pludseligt blevet populært at få klorbleget sin anus.

Men Romkugle-regeringen overvejer allerede et forbud, da blegning af anus kan opfattes som racistisk, for grundlæggende er der ingen farver, der er bedre end andre.

Og et forbud kommer også til at omhandle en række meget uheldige talemåder.

Sort samvittighed kan fx antyde, at det er mennesker med anden hudfarve end lys, der burde have dårligere samvittighed.

Ligeledes kan sort arbejde opfattes som skatteunddragende arbejde udført af mennesker med anden hudfarve end lys.

Og endelig kan udtrykket sort humor på en uheldig måde opfordre til at grine af samme omtalte gruppe af mennesker, udtaler Romkuglernes sprogminister.

Og måske kan udtrykket en hvid løgn få mennesker med lys hudfarve til at fremstå mere uskyldige end andre.

Tiderne skifter og vi må følge med, afslutter sprogministeren.  

Det er sådan, at alle romkugler skal arbejde, også selv om der ikke er arbejde til alle. Og hvis man ikke har et arbejde, skal man finde ét.

Hvis man ikke kan det, så er det ens egen skyld, men så får man alligevel penge fra den fælles Romkugle-kasse, hvis man altså loverikke at arbejde, for ellers får man ingen penge.

Mange dør på deres arbejde, som også er det bedste.

Andre døraf deres arbejde, og det er næstbedst.

Så er der dem, der dør uden arbejde, menmed dårlig samvittighed – de bliver accepteret.

Men den sidste gruppe, der har lært at leve uden arbejde, de må med skam dø. Men alligevel lever alle til deres dage ender.

Tak, fordi du kom og fortalte om et af tidens helt store tabuer, siger studieværten varmt og giver hånd.

Romkugler elsker at tale om tabuer.

Og alle er enige om, at det er vigtigt at tale åbent om dem.

Tabuer kan nemlig ikke tåle ord. Når tabuer bliver udsat for Romkuglernes ord, så dør de.

Af tavshed er du kommet, af ord skal du tales ihjel.

Hvor mange tabuer har Romkuglerne nu tilbage?

Måske kan det blive nødvendigt at opfinde nye tabuer, bare for at have noget at tale om. Kan Romkugle-folket det?

Måske kan begrebet almindeligblive ét af dem, men almindeliger alligevel nok for kedeligt for Romkuglerne til at blive talt ihjel.

Ingen ønsker nemlig at være almindelige. Alle vil skille sig ud, og det går jo også, så længe de skiller sig ud på den samme måde, for så er de alle forskellige på en ens måde.

Romkugler får deres helt individuelle tatovering, som andre også har.

Romkugler har ret til et individuelt køkken, som andre også har.

Det er ikke så mange Romkugler, der laver mad mere, men det afgørende er også, at de har muligheden for det, for sådan noget giver frihed.       

Og Romkugle-folket ønsker altid hinanden en god dag. Alle gør det.

Ekspedienter, hundeluftere, studieværter og alle naboer, der kan blive enige om højden på hækken.

Og heldigvis kan det jo kun blive en god dag.

Vejrpsykologerne har nemlig selv lovet det. En rigtig sommerdag er på over 25 grader, og det er en definition alle kender.

Varme! All vil have varme.

Varme til af tø frosten op i kolde knogler.

De højeste grader får de højeste seertal.

Sådan er det, alle ved det.

Jeg hører 20 grader, ingen højere?

Jeg hører 21 grader, og 22 grader er budt, første gang, anden gang – 23 –  og lokalt 24 til 25 grader, og så rammer vi alligevel sommerens første sommerdag.

Vejrpsykologer stiger i graderne, som gammelkloge børn, der bruger ord, som gør deres forældre glade.

Men Romkugle-folket bliver også advaret mod at opholde sig for længe i solen.

For der er direkte hul igennem på en hullet ozonlagsdag.

Og så bliver en Romkugle stegt som en grillpølse, stegt af familiefaren, der mest har forstand på at lave mad om sommeren.

Romkugle-familiefarens bøffer styres med hård hånd og uvaskede hænder for han har jo kun tisset.

Og Romkugle-Birthe ser frem til at rose Romkugle-Tom, for det har han godt af, men der har ikke været nogen god grund til det på det sidste.

Men det kød har du altså købt godt.

Og stegt lige tilpas, husker hun sig selv på, at hun skal sige, mens hun dækker bord med fine sommerblomstrede servietter, som manden bare er ligeglad med, for en køkkenrulle er god noktil ham.

Men sidst hos Joan og John havde hun set servietterne. Stegen havde været gennemstegt, men forretten var god, og man sad da fint i deres nye spisestole.

Og de havde jo ikke været så dyre, skal man også tænke på.

Man kan faktisk kun få én af deres stole for fire af Joan og Johns.

Var Romkugle-Joan ikke blevet lidt større, eller var det bare kjolen?

Hun har nu aldrig været god til at vælge tøj, men John var begyndt at løbe, måske skulle Joan løbe med, men deres nye glas var smukke.

Måske kan Romkugle-Birthe overtale sin mand til at få lov til at købe nye glas, hvis hun roser bøfferne ekstra meget og siger, at det var nu en god ide med det udekøkken.

De havde haft det så hyggeligt hos Joan og John, og stearinlysene havde været gennemfarvede.

Bøfferne er ved at være der, råber Romkugle-Tom.

Og det betyder, at alt på bordet skal være parat til at modtage de velstegte, de udsøgte og mega velsmagende bøffer.

Nu skal hun altså huske det hele, husker hun sig selv på.

Men det var nu hyggeligere, dengang børnene boede hjemme.

Hun slukker for sin podcast. Det var ellers sådan et godt foredrag om en kvinde.

En klog og dejlig og social kvinde, men heldigvis også lidt svag, havde hun spøgt med, for hun havde fået hjælp af en mand.

Ikke hjælp på den simple måde, som mange Romkugle-mænd hjælper på.

Nej, manden havde respekteret hende og efter 4 dage på hesteryg …

Ja, så havde jeg i hvert fald fået ondt i røven, ville Romkugle-Tom sige, hvis hun altså fortalte ham om podcasten.

Men det gør hun ikke, for pot er sgu da noget man ryger, havde han sagt sidst, Birthe havde prøvet at fortælle om et spændende foredrag.

Jeg taler såmænd om Romkugle-Birthe.

De to studieværter, Hvisletand og Frisklook, drikker af krus med programmets logo. Akkurat som i Romkugle-børnehaven, hvor skuffer og knager har et rødt æble eller en blå delfin.

Hvisletandholder sit krus på en forsigtigsød måde, men Frisklooksætter dynamisk sit og lægger op til det næste indslag, der skal handle om solbriller.

Det klovnede look er nemlig out, nu skal Romkugle-folket ikke være bange for at vise, hvem de er.

Og lige i dette øjeblik går solen ned over en af byens bænke.

Mange ønsker den fjernet. Men hvor mange er mange?

Mange Romkugler ytrer sig ikke, for de har det på den måde, at når et vist antal har sagt deres mening, så må det være nok.

Men den står der endnu.

Bænken står der endnu. Skåret ind i et rektangel af kommunalt klippede buske.

Eller også stod bænken der først, og så er der plantet buske bagefter.

Det er det klassiske spørgsmål om, hvad der kom først. Bænken eller busken?

Det ser ikke pænt ud. Romkuglerne skal beskytte deres børn mod det syn, og hvad må turisterne ikke tænke?

To Romkugle-reserverer lige vendt tilbage fra Koma med 4 øl.

To er allerede knappet op og indholdet halveret.

Det er også åndsvagt at sætte en bænk lige ved siden af en Koma, mener nogen. Sådan noget tiltrækker jo sådan nogen og opfordrer åbenlyst til druk.

Vores to reserver har dog ikke brug for opfordringer.

De ejer bænken, for hvem andre kunne finde på at sætte sig der og blive bøvset i hovedet?

Men de har snablen dybt nede i Romkugle-kassen, mener nogen.

Eller er det mange? Men de behøver jo ikke ligefrem at skilte med det.

En vis anstændig tilbageholdenhed ville klæde dem.

Romkugle-Tom så dem i morges, da han kørte forbi på vej til sit arbejde, og nu sidder de der stadig. 8 timer senere.

Og nu vinker de også til ham! De er ikke kede af det.

Romkugler er bange.

En almindelig oplysning er langt mere effektiv som en advarsel.

Advarsel: Du har en ny besked!

Advarsel: Det bliver kraftig regn i morgen!

Advarsel: Den årlige afprøvning af sirener foregår på onsdag!

Og når Romkugle-børn med entusiasme kaster sig over en ny dille, bliver advarsler til forbud.

Advarsel: Det er forbundet med store risici at spille yoyo i skolegården.

Den farlige aktivitet kan slå fortænder ud.

 Så tillad kun yoyo-spil, hvis det bliver udøvet på forsvarlig vis og på afsikrede områder.

Og tillad kun disciplinen Romkuglen rundt i Romkugle-overbygningen!

Advarsel: Rulleskøjter hører ikke til i skolen, det er alt for farligt.

En dreng i 7. klasse på Romkugle-Vængeskolen kom efter et fald for sent til diktaten og nåede derfor kun at arbejde med de grammatiske opgaver.

For den pågældende dreng kan det betyde problemer med at blive bedømt uddannelssparat i 8. klasse.

Advarsel: I morgen kommer en vigtig advarsel!

Og husk nu at bruge bæredygtig cykelhjelm.

Og for en sikkerheds skyld, behold den på, når du går i Koma.

Og køb gulerødder, der har haft en harmonisk opvækst.

De danske terrorvidner!

Hackerne angriber!

Og så Huset på Romkugle-havn!

Og hav en god dag! Og pas godt på jer selv! Og du må have det halve.     

Gå ikke glip af episode nr. 2, hvor du får svarene på:

– hvorfor ministeren synes, at det bare er brandærgerligt

– hvorfor Romkugler slet ikke kan undgå at give hånd

– hvorfor angsten breder sig i Romkugle-land

– hvordan det videre går med Romkugle-reserverne – og hør også om Frisklooks kolleger: Hvisletand og Syrligmund og Semiseriøs – så der er alle mulige grunde til også at lytte med næste gang

Episode nr. 2

Ministeren står lige nu på villavejen og synes, at det bare er brandærgerligt.

Ikke brandærgerligt med udråbstegn, men bare sådan brandærgerligt på en mere facadefin facon.

Bare brandærgerligt, som når man taber halvdelen af sin nyindkøbte softice, for vrede gør sig ikke godt på tv, og ingen morgen-Romkugler skal have kaffen galt i halsen.

Oppositionen kaster sig ikke rundt på gulvet i begejstring over ministerens nye forslag.

Og det er super brandærgerligt, for det er jo til forveksling deres eget forslag, forklarer ministeren.

Men nu må de jo se på den lange bane.

Oppositionen kan jo endnu nå at komme til fornuft.

Nu skal de bare se fremadrettet.

Kan du have en god dag, og tak i lige måde. God weekend. Tak.

Og du må have det godt, og du må få det halve.

Romkuglerne er et høfligt folkefærd.

Derfor ønsker Min Romkugle-Familie jer en Glædelig jul 2019, 2020 og 2021, så er der også taget højde for Romkugle-travlhed i de velsignede dage.

Romkugler krammer.

De har ikke altid gjort det, men det er kommet for at blive, for det gør godt for både   krammeren og den krammede.

Og Romkugler giver hånd.

Det har de altid gjort, men det forpligter, for det er bedst også at gøre noget andet. Pontius Pilatus, den romerske statholder i Judæa, gjorde det, da han havde dømt Jesus til døden.

Sofus Krølben, der ved Olympiaden i 1908 scorede 10 mål i semifinalen mod Frankrig, gjorde det måske – altså, vaskede hænder.

Men hos mange Romkugler er der foruroligende kort tid mellem et toiletskyl og åbning af toiletdør.

Det fortæller en spritny undersøgelse nemlig.

Men det er blevet en trend ikke mere at være så bakterieforskrækket, og en ny undersøgelse afslører, at lægger man alle håndvaskpauserne sammen, så koster det samfundet et milliardbeløb.

Og hvis man alligevel ved, hvad man skal røre ved bagefter – eller ikke røre ved, så er det måske heller ikke nødvendigt for alle at pjaske med vand.

En simpel Cost-benefit analyse.

Altså kan projektet betale sig.

Hvad får vi, og hvad koster det?

Det er jo heller ikke alle biler, der behøver at blinke af, hvis der ikke er nogen bagved, vel?

Tingene kan gøres smartere.

Det ved Romkuglerne.

Det har de lært af Romkugle-storebroren, der altid gør tingene smartere, og Romkuglerne vil også gerne være smartere.

Og når der nu ikke skal andet til end atundlade at gøre noget.

Det er smart!

Men for alle dannede Romkugler er det stadig vigtigt at give hånd, som hurtigt kan veksles til at give en finger, hvis en udannet Romkugle krydser ens vej.

Og Romkugler elsker spændende fodboldkampe, som Sophus Krølben også gjorde.

Og medkommentatoren, der efter en alvorlig skade er blevet opgraderet til ekspert, guider seerne gennem den altafgørende fodboldskamp.

Han skyder sindssygt godt med hans ben, fortsætter han og er lykkeligt uvidende om, at han så skyder spilleren med en anden mands ben.

Og inden spillerne kommer så langt og står linet op i deres fine trøjer, som klubbens mor har lagt frem, har alle 22 spillere været ude og tisse af.

Måske – men i hvert fald råber træneren på et tidspunkt, kom så tøser, vi har ikke tid til alt det der vandpjask!

Og så skal der gives hånd.

Det skal der også til festlige lejligheder.

Varme hænder.

Våde hænder.

Slatne hænder.

Klistrede hænder.

Og ingen slipper, for Romkugle-folket har en udpræget retfærdighedssans, hvis du prøver på at undslippe.

Og så lyder det:

Jamen, vi har vist ikke fået hilst på hinanden

Eller

Ja, du bliver altså også nødt til at gå hele vejen rundt, det har vi andre også været. Sådan på linje med:

At når jeg lige har væltet på min cykel, så bliver du altså også nødt til at vælte på din.

Et venligt nik til deres med-Romkugler i stedet for håndtrykket kunne måske også gøre det.

Så ville antallet af sygedage styrtdykke.

Der ville komme et økonomisk opsving

BNP ville stige.

Og Romkuglerne kunne igen give 1% af deres BNP til at redde menneskeliv for – i form af højere ulandsbistand.

Og dobbelt så meget, 2%, til at slå mennesker ihjel for, undskyld – til at forsvare sig for, i form af et øget bidrag til NATO.

Og så ville deres Romkugle-storebror også blive tilfreds.

Bare et nik i stedet for et håndtryk kunne altså komme alle til gavn.

Der venter altid en vigtig kamp forude for Romkuglerne, og så skal der klaskes high five. 

Det er udelukkelsesgrund, hvis nogen ikke gør det.

Det sker i håndboldkampe – for, hvad kæmper vi for – sejr!

I hver eneste timeout skal spillerne repetere formålet med deres anstrengelser! 

Og i skolen for, hvor er du bare sej, du har regnet 10 plusstykker!

Og i Romkugle-opdragelsen for, hvor er du bare megasej, du har drukket din mælk op!

Der findes Romkugler, der ikke fik drukket deres mælk op.

Der ikke fik succes.

Der ikke fik ram på særlig mange high fives. 

Og én af dem sidder på bænken.

Han havde mælkeallergi, og han var ikke god til sport, men han kom alligevel altid på det bedste hold – så blev det nemlig ikke for stærkt.

Men han kan godt lide øl og har vænnet sig til en lavere status i Romkugle-hierarkiet på linje med huller i vejen.

Så nu er han et skoleeksempel på, hvor skidt det kan gå, hvis du ikke drikker din mælk op!

Og så til noget helt andet.

Den studievært, der helst ikke giver for megen plads til sin medvært, smiler sit lillepigesmil.

Hun er nem at aflæse.

Hun har helt sikkert altid været cirka sådan, også da hun var en lille pige.

Nej, du må ikke låne mine tusser.

Nej, vi kan ikke være flere i gruppen.

Men tv-skærmen afslører hende.

Hun sender sigende blikke med slet skjulte himmelvendte øjne til seerne, når hun føler, at hendes med-Romkuglevært er ved at overstråle hende.

Hun retter og stjæler de bedste pointer.

Hendes kvindelige kollega, Hvisletand, er på barsel og er savnet af enhver Morgen-romkugle.

Nu må de nøjes med Syrligmund.

Og du holdte jo vejret så længe under vandet, at du er kommet i Guinness Word Records.

Helt vanvittigt, at du kan gøre det så længe, siger hun og er synlig tilfreds med det smarte ordspil.

Til gengæld er hun ikke klar over, at holdte ikke findes, kun med stort H og uden d, og så er det en forstad til Romkugle-havn, og det er jo en helt anden historie –  men ingen ønsker at rette på Syrligmund.

Og så over til vores vejrmand, holder vejret også?

Og husk at se med i aften klokken 20, hvor vi ser nærmere på inklusion i Romkugle-skolen.

En helt ny undersøgelse viser nemlig, at det giver større og større problemer for lærerne at inkludere Romkugle-børn med ADHD, angst, DAMP og autisme i den almindelige undervisning.

I programmet diskuterer eksperter fra Romkugle-Arbejdsgiverforening, Romkugle-Folkeparti – og vi får også besøg af en stand upper og en kendt skuespiller, hvis søn aldrig fik en god tid i Romkugle-skolen.

Gør lærerne det ikke godt nok? tænker Romkugle-folket og tænker på deres egen skolegang med præcis den dårlige lærer, som alle har været udsat for.

Måske skal lærer-Romkuglerne bare et øjeblik slippe kaffekoppen og så arbejde lidt for pengene, som alle andre må gøre.

Alle Romkugler har gået i skole og er på den måde samtidig også eksperter.

Præcis, som de også er kvalificerede til at udtale sig om sygehusvæsenet, hvis de har været indlagt med en skæv tå.

Eller med hæmorider.

Som ikke er en skotsk øgruppe.

Det gælder manden på gulvet og selvfølgelig også kvinden – der også lige skal sørge for, at gulvet er rent.

Men ægte inklusion forpligter.

Det er ikke nok at foregive.

Det ved alle Romkugle-børn, der let gennemskuer, når noget ikke er ærligt.

For er et Romkugle-barn i virkeligheden dygtig, når det bare skærer plastik-pizzastykker ud med sin plastik-pizzakniv.

Stykker, som allerede er udskåret og ligger i lige store stykker. 

Og er et Romkugle-barn bare megasej, som Familie-faren siger, når den lille hjælper sin far med at slå græs ved at skubbe en plastik-græsslåmaskine med WRRMM lyd?

Nej vel?

For ægte inklusion forpligter.

Og det er ikke nok kun at være gode ved hinanden i juledagene.

Og inklusion skal ikke kun på dagsordenen i Romkugle-skolen.

Inklusion er en grundtanke.

Nøgleordet er tolerance.

Og ikke kun italesætte det, men handle!

Ikke handle ind, men handle ud – ud i Romkugle-virkeligheden.

Kugle-folket siger, at det er overdrevent vigtigt at italesætte.

For det er i grunden ikke så galt.

For en irriterende krumme i mundvigenkan blive til en smuk perle.

For sproget kan både inkludere og ekskludere.

For de kan vælge at sige indlænding i stedet for udlænding.

For rækkefølgen kan være vigtigere end indholdet.

Må jeg også sedin tegning, Muhammad?

Må jeg også se din muhammadtegning?

En verden til forskel, ikke?

Når vi sætter modsætninger som forskel og lighed sammen, bliver det til forskellighed.

Forskellen er stærkest.

Forskellen vinder.

Så bliver det svært, ikke?

Xenofobi!

Kender du ordet?

Xenofobi!

Frygten for det fremmede.

En irrationel frygt og angst for det fremmede.

Kan blive til en frygt for de fremmede.

En genetisk frygt.

Sået i hjernen og høstet i situationen.

Men xenofobi er også årsag til overlevelse fra urtiden, hvor en fremmed ikke nødvendigvis var en Romkugle-ven, de ikke havde mødt endnu.

Menvores Ali er god nok, siger Romkuglerne.

Ham kender vi, ham gælder det ikke.

En ny undersøgelse, som kun er ny så længe en nyere ikke viser noget andet, viser, at 20% af en Romkugle-ungdomsårgang udviser tegn på angst.

Thriller!

Actionthriller!

En morders hænder!

Sexmordene på stranden!

Katastrofefilm!

De fremmede kommer!

Og så Huset på Romkugle-havn!

All inklusive.

Romkugle-folket har taget all inklusive til sig.

Så bliver der ingen ubehagelige overraskelser, for alt er betalt på forhånd.

Perfekt til alle Romkugler, der bare vil nyde livet og slappe af.

Har du haft et godt liv?

Bedemanden har 5 forskellige smileys at vælge imellem.

Breaking! Breaking!

Klokken 12.15 viser vi det meget omtalte håndtryk mellem Romkugle-folkets leder og storebrorens.

Et håndtryk, der har fået hele verden til at måbe.

Lige i dette øjeblik giver Romkugle-digteren hånd til Semiseriøs.

Det sker efter en rystende øjenåbner af en digtoplæsning, hvor:

Regnskoven puster som en lungeopereret patient.

Mens skolebørn hoster af bilernes dårlige morgenånde.

Men nu over til vores vinekspert, der kan give den perfekte vejledning til at vælge den rigtige vin til lam.

En situation, som vi sikkert alle sammen kender til.

Men husk også at følge med i bizarre dobbeltmord.

Mord, der rystede verden.

Og bestialske sexmord.

Når børn dræber!

Og så Huset på Romkugle-havn!

All inklusive gælder mest i Romkugle-folkets tv-reklamer.

Lige så snart reklamerne er forbi, bliver Romkugler tæppebombet af tv-programmer, hvor de svage bliver stemt hjem.

All inklusive – så længe lager haves.

All inklusive gælder ikke indenfor stand up.

Her bliver de svage, de kiksede og de udstødte udstillet.

Der sparkes nedad.

Ingen Romkugler ønsker mere at spidde Magt-romkuglerne.

De selvfede.

De stærke.

Eller dem med det tunge ansvar, som de fuldt ud påtager sig, når lønnen bliver forhandlet, men som de flygter fra, som efter en bombesprængning, når ansvaret skal placeres.

Kugle-folket jager Romkugle-rygere i Guds fri natur.

Og fyr en fed!

For kugle-folket jager Romkugler, der er blevet for tykke og som skal vejledes af en selvfed coach?

Vi må desværre ikke servere alle tre retter til dig, siger Romkugle-tjeneren med et blik på gæstens stolesæde, der samtidig afslører gæstens vægt.

Vil du fravælge forretten eller desserten? 

Breaking! Breaking!

Nøglen til fællesskabet er blevet væk!

Nøglen til fællesskabet efterlyses.

Mange grupper af frivillige søger overalt efter nøglen til fællesskabet.

Men bliver overhalet af nyheden om en ny trend, der begyndte blandt japanske teenagere.

En ny trend, der ser ud til at brede sig til andre lande.

I Romkugle-land har vi heldigvis ikke oplevet fænomenet endnu, hvor teenagere, der ikke kender hinanden på forhånd, aftaler at mødes over nettet for at opleve et øjeblik af fællesskab, mens de sidder sammen i en bil og indånder udstødningsgassen i et kollektivt selvmord.

Solen er så rød mor.

Nu går den ned over bænken.

Og Romkugle-Tom har fået fri.

Han kan se, at de sidder der endnu.

Han ser kun lidt derhen.

Han tænker på en eksamen fra en svunden tid.

Det gik fucking dårligt, tænker Romkugle-Tom på Romkugle-sprog.

Reservernes røde ansigter skinner i solen.

 De vinker til cyklisten.

Hanhar set dem, men han vil ikke kende dem.

Så er det vist min tur, siger den ene reserve og tømmer sjatterne med en rask armbevægelse.

Han har hængerøv i bukserne.

Den anden smiler til en gammel dame med rollator, der bliver nødt til at gå videre, selv om et hvil er meget påtrængt.

Romkugle-Tom har engang været til eksamen i et billede malet af KugleStorm-P.

Og hvem foretrækker du så selv at være?

Lærerens spørgsmål popper op i Toms hjerne.

Ville han være alle de grå mennesker, der var på vej til arbejde eller vagabonden med laset tøj, der var på vej ud ad landevejen i sol og sommer?

Fuck ham og fuck dem!

Nu skifter en mor med sine to børn fortov og tysser på sine Kugle-børn, der ikke kan forstå omvejen.

Nu kommer den ene reserve tilbage.

Den anden reserve sidder som en korsfæstet med armene hvilende på bænkens ryglæn.

Vi lader billedet stå lidt endnu.

4 øl og en pakke røde pølser på en grøn bænk – et billede uden kronhjort, men med en smuk solnedgang.

Gå ikke glip af episode nr. 3 og få svarene på:

– hvad det egentlig er, ministeren vil sige?

– hvorfor tilskuerne bare er fucking fede?

– hvad i alverden Pegefinger-Paladset er?

– hvorfor Romkugle-mænd altid er forkølede?

– og så er den i spænding ventede roman ”Fra ung vrede til gnaven pot” endelig kommet på gaden

– så der er alle mulige grunde til også at lytte med næste gang

Episode nr. 3

Romkugle-ministeren står på sin mørke, øde villavej.

Men hende vender vi tilbage til.

For der er nemlig nyt i sagen om en måske ukorrekt oplysning fra hende.

Var det bevidst?

Sedet er interessant, for forholder det sig sådan, så er det en meget, meget alvorlig sag, siger den udsendte til sin mikrofon med vindhætte, der får den til at ligne en konkursramt Fætter BR.

Og lige i dette øjeblik kan to Romkugler ikke undgå hinanden uden for en Koma-butik.

Nej, er det dig, det var da hyggeligt, hvordan går det?

Nu, når du spørger, så har jeg det faktisk ikke så godt.

Jamen, det var da rart at høre.

Jeg har så store smerter i nakken og i ryggen, det ender nok med, at jeg må gå til lægen.

Jamen, der skulle også være så rart, har jeg hørt, jeg kender én, der var der sidste år, all inklusive.

Jeg er sygemeldt for tiden.

Jamen, tillykke med det, jeg har sådan tænkt på dig, og så møder …

Vi forlader lige de to for at følge overenskomstforhandlingerne, der lige i dette øjeblik er gået i gang.

Men heldigvis efter Romkugle-modellen, så alle Romkugler kan være lige så rolige, som når PET beroliger dem med, at terroristen, der kørte den kaprede linje 6A med skrigende Romkugler tværs over Romkugle-pladsen, allerede var kendt af politiet.

Vi har haft dem under observation længe og var klar til at slå til.

Det var terroristerne altså også.

Forhandlingerne trækker ud, og Romkugle-forhandlerne har fået besked på at tage tandbørste, krammebamse og sovepose med.

Mon de også har stavlygter med?

Og løber op og ned ad de lange gange i en sen nattetime, fordi de har fået lov til at være længe oppe?

Og så tilbage til Koma.

Og det kan godt være, at jeg må opgive mit arbejde, det er det med det stillesiddende, du ved.

Jamen, helt sikkert, og du har jo altid været glad for at være der, ikke?

Det kan jeg ikke rigtig tåle mere. Nå, men du skal ikke bare stå og lytte til alle mine beklagelser, hvordan går det med dig? Hvor gamle er dine børn nu?

Jeg blev jo skilt fra Michael, men så fandt jeg jo Jørgen.

Og I har det stadig godt sammen? Var det Michael, han hed?

Vi fik jo aldrig nogen børn, det var Michael, du ved nok.

Jamen, det er da rart at høre, at I stadig holder sammen.

Vi afbryder lige et øjeblik, for i dette øjeblik er der nyt i ulvesagen.

Præsidenten for RFU, Romkugler for ulve, udtaler, at det med bestemthed ikke er nogen af hans medlemmer, der har medbragt ulve over grænsen i deres bagagerum.

Ulvene er kommet af egen fri vilje.

Og alle Romkugler bør se det som en sejr for Romkuglens oprindelige natur, der på den måde er ved at genrejse sig.

Handler du tit her i Koma?

Nej, ikke så tit mere, nu bor vi jo …

Jamen, det er også sådan en god forretning.

Hør, vi må da mødes en dag og rigtig tale sammen, sådan som gamle dage. 

Ja, det glemmer man jo at give sig tid til, fordi vi har så travlt, ikke?

Så skal jeg lige have dit nummer.

Så, nu skulle den være i orden, lad der nu ikke gå så længe, vel?

Hvor var det sjovt, vi lige skulle mødes efter så lang tid – og lov mig at hilse øh …  Michael.

Grænsepatruljen!

Razzia!

Politijagt!

Svindlerjagt!

Fartjagt!

Eftersøgt!

Og så Huset på Romkugle-havn!

Og vi bliver nødt til at stoppe udsendelsen her for advare om en ny trend, der spreder sig på de sociale medier.

På CrashBoom mødes selvmordsparate Romkugler for at aftale et sidste møde, der så bliver filmet fra bilerne og lagt på nettet.

Studieværten, SemiSeriøs, ser til lejligheden ekstra alvorlig ud.

Og vi kan ikke advare nok imod denne forfærdelige dødstrend, der primært tiltaler helt unge, som ellers skulle have et langt liv foran sig.

På CrashBoom kommer de fatale møder i stand, som altså ender med et frontalt sammenstød mellem to biler i maksimal fart på ét i forvejen aftalt sted.   

Men nu til sporten og Morten.

Hvilke ord vil du sætte på oplevelsen?

Det var fuldstændigt surrealistisk

Det var overdrevent fedt.

En fuldstændig syg oplevelse!

Anføreren på landsholdet står svedende på sidelinjen.

Og hvad vil du sige til tilskuerne?

De er bare fucking fede!

Og hvad så med den næste kamp?

Den næste kamp er nu sindssyg vigtig.

Sidst vi spillede mod dem på deres hjemmebane, var det en totalt usexet oplevelse, men med de her tilskuere i ryggen kører vi dem fuldstændig over!

I er bare for feede!

Date mig nøgen!

Besøg B-dækket på en luksusliner!

Bedækket på en luksusliner.

Madsvin!

Eller tilmeld dig til Højt belagt.

Gruppesex for singler i din lokale Romkugle-swingerklub!

Den værste dag i mit liv!

Perfekte steder.

– på min krop!

Perfekt på recept!

Og Huset på Romkugle-havn!

En ny undersøgelse viser, at det er mindre farligt for miljøet at bruge Roundup i stedet for at lade ukrudtet gro.

 En ny undersøgelse viser nemlig, at når ukrudt blomstrer, sender stænglen giftige stoffer ned i undergrunden.

Vi står simpelthen over for helt nye oplysninger, der er sindssygt vigtige, udtaler Romkugle-miljøministeren.

Så måske skal PegefingerPaladset se på en forlængelse af den lovlige brug af det populære ukrudtsmiddel udover 2022.

Og hvorfor vil du så derned igen? spørger Semiseriøs soldaten.

Helt klart for at gøre en forskel.

Men I er jo ikke altid lige populære hos lokalbefolkningen?

Helt klart for at gøre en forskel.

Øh, hvad sagde du, spørger soldaten?

Men en ny undersøgelse viser, at I ikke altid er populære hos lokalbefolkningen? siger SemiSeriøs alvorligt.

Den forskel, som vi rent faktisk gør dernede, siger alt.

Det må du lige forklare, mener SemiSeriøs.

Altså, når du først har vist dit våben til en måbende dreng og mærket gensidig forståelse – og gravet brønde til landsbyen – og måske genopbygget en moske, så ved du, at du gør en forskel.

Men kan du ikke også gøre en forskel derhjemme?

Altså, nu kan jeg jo kun være ét sted.

Men jeg har heldigvis en Romkugle-kone, der er god til at passe på vores to små børn, når jeg ikke har mulighed for det.

Vi er gode til at være der for hinanden.

Og børnene?

Dem har jeg altid med mig, svarer Romkugle-Jens og viser et navn på hver sin underarm:

Nete og Noah.

Jeg er sikker på, at jeg tænker mere på mine børn end andre Romkugle-fædre.

Og Nete og Noah ved godt, at jeg kæmper for dem og en bedre verden.

Den tabende anfører for ét eller andet hold har også kæmpet og står med svenden løbende ned af sit ansigt.

Holdet mangler desværre i øjeblikket den fornødne kynisme til at afgøre kampene – heri ligger forskellen på vores dårlige placering i tabellen i forhold til sidste år.

I har også en kamp på lørdag?

Ja, og den bliver sindssyg vigtig, men det er en cadeau til holdet, at de stadig kæmper røven ud af bukserne.

Hvis han altså må sige det på landsdækkende tv.

Og det må anføreren jo godt.

For det går jo til et godt formål.

For det er jo vigtigt at lære de unge, at man skal kæmpe.

Hvisletand  er heldigvis tilbage fra orlov og har fået en ny gæst i studiet.

Uhm, det smager dejligt, har hun lige sagt i kor med sin medstudievært, der ikke er Syrligmund, for erfaringerne er dårlige med to kvindelige studieværter.

De kvindelige egenskaber, som der ellers er alt for få af alle steder i Romkugle-samfundet, kan også blive for meget.

Og din nye bog hedder Fra ung vrede til gnaven pot, hvem er du så af de to?

Jamen altså, den afslappede mandi sofaen har sådan set været begge dele.

Ha-ha.

Og nej, pot skal ikke forstås sådan, men jov, han har skam røget det i sine unge dage, men så var den pot også ude, om han så må sige.

Ha-ha.

Og det må han jo godt, for han er gammel.

Er vejret så også en gnavpot?

Omsider har Hvisletand fåetdet sidste svar i kassen.

Øh … det …

Ja, det var egentlig en lidtsjusket aflevering, der er svær at arbejde videre med, tænker kvinden ved sit Romkuglekort.

Men vejret i øjeblikket kan måske godt gnave lidt på Romkuglernes tålmodighed, om jeg så må sige.

Og det må Vejr-romkuglen jo godt.

Det er såmænd Romkugle-folket, jeg taler om.

Et nøjsomt folk af Guds nåde.

Og et ansvarligt folk.

Gift ved første blik!

Gift uden betænkningstid!

Taget på sengen!

Taget på af min eks.

Og Huset på Romkugle-havn!

I dette øjeblik meddeles det, at Romkuglerne i Nord-, Syd-, Øst-, og Vest-Romkuglen har overgået sig.

De har simpelthen slået deres egen rekord!

Skilsmisseprocenten er nu på 50,8%!

Over halvdelen af alle ægteskaber ender altså med en skilsmisse, helt præcis 17.146 par, der bryder med hinanden.

Det er et tal, som vi kan være … øh, som viikke kan være tilfredse med.

Og skilsmisseprocenten for andengangs-ægteskaber er langt højere.

Til gengæld må de resterende ægteskaber formodes at være meget lykkelige, kan vi så glæde os over, men det er som sagt kun en formodning.

Den konstant høje skilsmisseprocent medfører et utal af hårdtarbejdende Romkugle-kvinder.

Og et utal af fraværende Romkugle-fædre, der pludselig er blevet nedgraderet fra familiefædre til alenefar på deltid.

Pige-Romkugler bliver hurtigt voksne.

Og livsparate.

Og perfekte.

På Instagram og Twitter og Facebook.

Og med selvtvang lagt i gabestok til offentlig spot og spe.

Drenge-Romkugler er uden forbilleder.

Og kun en sjælden gang bliver de taget i mandig hånd af Romkugle-fædre med hængerøv – og hættetrøjer – og strithår – og primatgangart – og svulmende muskler med tatoveringer som overføringsbilleder fra en ikke overstået barndom.

Men der er Romkugle-kvinder, der bare står og venter på sådan nogen.

De er bange kvinder.

De er udsatte.

De er alene.

Og de trænger til beskyttelse af en neanderthal-gående-gangart-gænger med steroid-dyb stemme.

En Romkugle-mand, der altid er forkølet, fordi han i al slags vejr bliver nødt til at vise sig frem i t-shirt.

Men på et tidspunkt holder beskyttelsen op.

Og øretæverne vender som fugle på træk.

Og snart står Romkugle-kvinderne på gaden med et blåt øje og en hurtigt pakket taske.

Romkugle-folket kan lide steroid-rock!

Romkugle-folket kan lide musikfestivaler med løsnede bånd på både sjæl og tøj.

Romkugle-folket har kun julen, hvor de kan spise og drikke og forføre og blive skilt.

Romkugle-folket har kun påsken, hvor de kan spise og drikke og fejre eller mindes – ja, what the fuck er det nu?

Romkugle-folket har kun sommerferien.

Romkugle-folket har kun weekenderne og så heldigvis festivalerne.

Og grøn koncert!

Og Muskelsvind-fond-manden, der råber hej til KoncertRomkuglerne.

Og hvis de ikke råber hurtigt og højt tilbage, lyder det fra scenen:

Er I derude?

Jeg vidste sgu ikke, at han også var blind? tænker Romkuglen, der er der for første gang.

Men det er kun, fordi han er ny og ikke kender reglerne.

Og følsomme mænd med lyse sangstemmer som englebasser på loftet i Det Sixtinske Kapel synger:

Du har forladt mig

Jeg er alene uden dig

Jeg kan ikke leve – uden dig

Uden dig, uden dig

er jeg kun mig

Jeg vil ikke leve uden dig – uden dig

er jeg kun mig

En god tekst er altid god, præcis som en god ballet selvfølgelig aldrig er dårlig.

Hvad synes du?

Romkuglerne går efter kærligheden, som er fundamentet. Et stærkt fundament, der altså alligevel smuldrer i 50,8% af tilfældene.

Så nu ønsker Romkugle-regeringen, at det skal være sværere at blive skilt.

Det er rimeligt, at de stridende Romkugler først skal igennem vejledende samtaler hos en Coach-romkugle, der så også kommer i beskæftigelse.

Og ikke behøver at stå og hænge på et gadehjørne.

Eller også var det i gamle dage, at man stod der og hang.

I dag er der vist mange ledige gadehjørner.

Hvem coacher egentlig en coach, der mangler coaching?

Men det gider Romkuglerne fucking ikke!

Altså at trækkes igennem vejledende samtaler.

Så nu tænker Romkugle-regeringen på at indføre rådgivningen førægteskabet.

Det bliver simpelthen for dyrt for Romkugle-samfundet, hvis der ikke bliver gjort noget.

Og efter en sådan rådgivning får det lykkelige par så et bevis på, at de virkelig elsker hinanden.

Et såkaldt kærlighedsbevis for Romkugle-par.

I daglig tale et KFR-bevis.

For det er altså ikke bare et par bukser, som man har købt for små og derfor giver videre til et godgørende formål.

Nej, de kasserede ægtefæller er alt for dyre at sende videre til kærlighedshungrende Single-romkugler.

Så husk at se din Romkugle-kæreste i øjnene, inden du binder dig på mund og hånd.

Så her der et godt råd.

Og gode råd er jo sådan nogen, man forærer andre.

Ser du en lille dreng, der stadig er et legebarn, nu bare med dyrere legetøj?

Ser du en forkølet lille dreng i korte bukser, der i bagagen kun har gæld, et oppustet ego og mor på sidelinjen – så løb skrigende væk!

Eller ser du en voksen kvinde, der stadig bare vil være en lille pige med trutte-nutte-mund?

Ser du direkte ind i et slavelignende forhold, hvor alledine ting er grimme og pinlige, og ser du kun et facaderenoveret ego – så løb skrigende bort!

Måske kan alle de skrigende Romkugler så mødes og indgå ligeværdige partnerskaber. 

Og så er der mennesker fra andre kulturer, der siger ja til hinanden med tvang.

De ægteskaber holder selvfølgelig bedre, fordi der ikke er tale om ægte kærlighed, og så kan kærligheden selvfølgelig heller ikke ophøre.

Det er snyd at bruge andre kriterier som grundlag for at indgå et ægteskab, mener Romkuglerne. Det skal ny-Romkuglerne lære.

Det kan passende komme på skemaet i Romkugle-skolen! mener undervisnings-Romkuglen.

Gå nu ikke glip af episode nr. 4, hvor du får svar på:

–  om alle Romkugler er på fucking lykkepiller?

– hvorfor der advares mod Romkugle-kvinder?

– hvordan det egentlig er, at Romkugle-folket bare hyggersig?

– og så skal vi også høre om Ali og Mohamed og hans mor, der snart får sit Romkugle-bevis

– så der er alle mulige gode grunde til at lytte med næste gang

Episode nr. 4

Og Romkugle-avisen.

Kun gammel-Romkugler læser den.

Den ligger med åbne arme på morgenbordet og byder sig til.

Ikke klikke eller scrolle, man skal bare bladre og måske læse om fx:

Romkugle-ministeren, der har vendt udviklingen, og Romkuglerne følger trop.

Og romkugler lever længere og længere, arbejdstiden er historisk kort, og forbruget stiger.

Og helligånden rammer flere og flere og medfører grinebølger i lange baner.

Det er bare megafedt at mærke Guds nærhed, udtaler en Romkugle-præst på side 5.

Og en ny undersøgelse viser, at det er forbundet med stor risiko at heade til en bold. Mødet med bolden giver rystelser i hjernen, der medfører en forhøjet risiko for demens.

Og en spritny undersøgelse viser, at stedet, hvor der er flest bakterier er på toiletknappen, der aktiverer toiletskyl!

Og romkugle-samfundet er mere effektivt end for bare 5 år siden, og antallet af skatteydere er optimeret, glæder finans-Romkuglen sig over.

Og på side 8 udtaler en Romkugle-iværksætter, at Kugle-landet i den grad mangler originaler.

Er alle originaler kommet på fucking lykkepiller? spørger han i ny bog.

Og en Romkugle-ekspert fortæller, at han er barnefødt på Romkuglekanten, men hvem er ikke det – altså født som barn.

Og en Romkugle-præst møder flere og flere konfirmander, der siger hvis jeg engang dør.

Døden har lavstatus og ungdom hitter, og Romkugler bruger for lidt tid på fordybelse og på at dvæle.

Det er ikke fedt at falde i staver, udtaler Romkugle-præsten på ungdommens sprog. Men de unge forstår ikke det med staver – mon præsten mener stavelser?

Men hvorfor skulle de falde i stavelser, tænker de Romkugle-unge.

Og en ny undersøgelse viser, at Romkugle-mænd med slips risikerer at få grøn stær, og det er ikke i haven, skriver Journal of Ophthalmology, som har fundet ud af, at blodtrykket i øjnene stiger.

Hø, hø.  

Og på bagsiden slår en sur Romkugle-mand et slag for manden.

Han mener, at kvindens bløde værdier er overdrevet.

Medmindre, det altså er dem, han tænker på.

Hø,hø.

Fordi, igennem hele Romkugle-pigernes skoletid, har de kun fungeret socialt, hvis der var Drenge-romkugler til stede. Ellers sladrer og bagtaler de, men når de forvandler sig til Romkugle-kvinder, så hedder det med ét bløde værdier!

Hvor fanden kom den fra? tordner Romkugle-suersen.

Sådan noget fint noget har vi Romkugle-mænd ikke, vi tisser bare uden for kanten og glemmer at slå brættet ned!

Advarsler gør Romkugler trygge.

Advarsler forhindrer ulykker.

Advarsler optimerer indtjeningen i Romkugle-samfundet.

Ingen kan være tjent med ulykker.

Hvis solen, sandkagen og spegepølsen var nye opfindelser, ville Romkuglerne forbyde dem!

Advarsel:

Farlig ved ukyndig brug!

Advarsel:

Afhængighed kan forekomme – søg straks læge!

Advarsel:

Høreskader kan forekomme!

Advarsel:

Begrænset holdbarhed!

Advarsel:

Opbevares minimum 5 meter fra nærmeste tøjudsalg!

Det er Romkugle-kvinden, jeg taler om!

Men Romkuglerne har det godt.

De er et nøjsomt folk.

Og de har krav på at have det godt og sjovt.

Og det må ikke være kedeligt at gå i skole.

Det står i Romkugle-skolens formålsparagraf, for alle Romkugler skal have det så sjovt som muligt.

Det skal være sjovt at handle ind.

Det skal være sjovt at holde hinanden ud.

Det skal være sjovt at være til.

Det skal være sjovt at koble fra.

Det skal være sjovt at have en nedtur.

Det skal være sjovt at kede sig.

Det skal være sjovt at dø.

Hvordan var din død? Tryk på den smiley, der passer.

Venligmand har fået besøg i studiet af en Romkugle-kvinde, der på hospitalet blev placeret på gangen – en slags første parket i overhalingsbanen.

Der var i hvert fald lys nok til at læse i, siger kvinden sarkastisk.

Gjorde du så det? spørger Venligmand.

Nej, jeg trak dynen over hovedet og langt om længe faldt jeg lidt hen, men pludselig rusker en sygeplejerske kraftigt i mig. Jeg spørger forskrækket, hvorfor hun gør det.

Gud, jeg troede, du var død! udbryder sygeplejersken så.

Men det er du ikke, griner Venligmand, for ellers kunne du jo ikke dele denne fantastiske historie med os andre.

Tak, fordi du fortalte din historie til det, vi har valgt at kalde Hverdagen med sjov på!

Og hvad med vejret, er der noget sjov på det?

Så skal man nok have en kold humor, griner Vejr-romkuglen, for det bliver koldt og blæsende.

Så husk ansigtscreme og hold på hatten, for sådan bliver vejret helt indtil klokken atten, griner han videre.

Kenyanere løber tilderes arbejde.

Romkugler løber på deres arbejde. 

Men Romkugler er lykkelige.

Bræk benet og få lykkegips på.

Dryp dine øjne i lykkedråber.

250.000 Romkugler tager lykkepiller.

Og en ny opfattelse blandt de Romkugler, der ikke selv tager lykkepiller er, at lykkepiller ikke hjælper.

For de tager dem for eksempel ikke selv, og de har det jo udmærket.

Hovedpinepiller er også unødvendige at tage.

I den forbindelse en lille nyhed fra retskrivningsbogens verden:

 Fra 2020 bliver begge stavemåder: hovedpinepiller og hovedpinespiller valgfri og derfor lige korrekte.

Men har du selv nogensinde hovedpine?

Nej, det har jeg heldigvis ikke.

Så er det nok derfor, du ikke tager dem.

Historier kvæler hinanden for at komme på forsiden.

Se mig!

Jeg er her nuu!

 En almindelig diskussion bliver på forsiden til et Politisk blodbad!

Nedlæggelse af Romkugle-skoler bliver af journalister kaldt for en Dødsliste!

Et nederlag på 3-1 er en Nedslagtning!

Modstanderne blev kørt over!

Er tonen blevet for hård?

Hidser vi unødigt en stemning op?

Nej, det synes jeg sådan set ikke, siger en Romkugle på rulletrappen.

Det hele kan jo også blive for middelmådigt og for comme il faut, hvis man kan sige det sådan.

Vi Romkugler er nok til daglig lidt for runde, det hele må godt have lidt kant, kan man sige det sådan?

I studiet driller et indslag om fyrværkeri.

Det blev vist en fuser, siger Hvisletand og smiler til seerne.

Romkuglerne synes, at Hvisletand er sød.

Jeg tror bare, at vi i stedet går en tur i køkkenet, siger Venligmand, og hvad har du så til os i dag?

Jeg har forberedt en Romkugle-vælling, som jeg synes passer perfekt til dagen i dag.

Men Ali er én af vore.

Vi tænker slet ikke på, at han ikke er en Romkugle.

Romkugler tror altid på, at det bliver bedre i morgen.

Og Romkugler kan lide hygge.

Romkugler bor hyggeligt.

De hygger sig i vamsetrøjer og varme sokker.

De folder hænderne om det varme krus med dampende kakao.

De spiser sig til hygge med slik, kager, sodavand og kaffe.

Enkle glæder til et enkelt folk.

Hygge indendørs til værn mod kulde og mørke og kolde tæer.

Romkugle-folket hygger sig lige over.

Fra majestæten til manden på risten.

Det er ikke noget ny.

Men nyt er for Romkugler en lovprisning.

Men Romkugle-folket mener også, at gammelt er godt.

Et nyåbnet bageri kan uden problemer kalde sig Det gamle bageri, hvor Romkugler køber gammeldaws isvafler.

De første nye kartofler sælges ukritisk med samme betegnelse så længe lager haves.

Og i Koma ligger poser med friskbagt brød, og friskbagt brød behøver naturligvis ikke datostempling.

Det er bare hyggeligt med friskbagt brød.

Alt kan sælges med ny og forbedret smag, men lige så meget kan sælges med den smag du kender!

Romkugler er altid klar til nye udfordringer og vokser op med at være forandringsparate.

Hvis bare alt kan blive ved det gamle.

Det er så hyggeligt.

Ny vin på gamle flasker eller gammel vin på nye flasker handler om form og indhold, men for Romkugle-folket er det lige godt.

Bare de hygger sig.

Og Romkugle-skolen lever og overlever på trods.   

Og alt er bare noget, der er bestemt oppefra.

Oppefra har man for eksempel bestemt, at Romkugle-lærerne ikke skal spilde deres tid på at bekymre sig om de mange nye tiltag.

De er ikke sat i verden for at genere lærerne, men udelukkende for at skabe forbedringer.

Lærerne skal bare gøre det.

Det er bestemt oppefra.

Men hvor langt oppe er oppefra egentlig?

Er det så langt oppe, at vi skal have fat i en præst?

Og når vi nu er i de luftlag, hvorfor har Gud så skabt halvdelen af Børne-romkuglerne med forkert bid?

Gud må da virkelig have sovet i timen.

Men måske kunne Gud ikke på daværende tidspunkt overskue konsekvenserne.

Gud kunne jo ikke allerede dengang forudse, at bøjletandlægen ville komme til at se Romkugle-børnene mere end lærerne.

Og Gud vidste jo heller ikke, at alle de forkerte bid kunne få problemer med at blive bedømt som uddannelsesparate.

Men Romkugle-industrien er et sandhedsvidne og udtaler sig gerne om Romkugle-skolen.

Og når de gør det så ofte og så godt, så skyldes det selvfølgelig, at netop Romkugle-industrien ved, hvad Romkugle-industrien har brug for.

På samme måde kunne man lade pusherne udforme narkolovgivningen.

Men når så meget bestemmes oppefra, kan midten så ikke fjernes?

Jeg lader spørgsmålet stå et øjeblik.

Men jeg har altså ikke taget en lang uddannelse bare for at blive kostet rundt med!

Alle Romkugler har respekt for lange uddannelser.

For det må godt nok være svært.

Og så er det ufint og bare et udtryk for misundelse at flytte deres arbejdspladser til Romkugle-fjern.

Men Romkugle-assistenten ved kassen i Romkugle-fjern, der ikke kan få en læge, har jo betalt lægens lange uddannelse.

Men det med oppefra er kun det absolutte trumfkort.

Som en lille forbrugervejledning kommer her den kronologiske rækkefølge i rendyrkede joker-svar, som kan bruges i enhver presset situation.

Svarene vil blive gentaget i slutningen af episode 4.

Sådan er udviklingen. Og hvem vil stå i vejen for udviklingen?

Det er en fremtidssikret løsning. Og hvem kan have noget imod fremtiden?

Det er en robust løsning. Og hvem kan have noget imod lidt power?

Det er en naturlig løsning. Og hvem kan have noget imod naturen?

Og først nu, hvis ovenstående ikke er nok, så er det er noget, der er bestemt oppefra.

Men Ali er én af vore, for han drikker øl.

Men med Mohamed er det anderledes.

Også han vil som andre Romkugle-unge tjene sine egne penge, og hvad er bedre end at gå med Kugle-ugeavisen.

Et hurtigt opkald fra Mohamed på perfekt dansk til avisen kan ikke misforstås.

Ja, vi mangler uddelere for tiden, så du kommer bare herind.

Og det gør Mohamed.

Han er glad.

Og han glæder sig til at fortælle det til sin mor, når hun kommer hjem fra sit Romkugle-kursus, som kan give hende det endelige Romkugle-bevis.

Da Mohamed tropper op, bliver Romkugle-ugeavismanden meget forskrækket, for han skal jo også tænke på at tage hensyn til kunderne.

Men for en halv time siden, sagde du, at I manglede uddelere?

Ja, men det gør vi altså ikke mere.

Og hav en god dag.

Men Abdullah får jobbet med at gå med Romkugle-morgenaviser til Kugle-seniorer, for i mørke er alle katte jo grå.

Men senior-Romkuglerne står alligevel morgenparate bag gardinerne og holder øje med skyggen, der står i deres indkørsel og roder i en stor taske.

Til tyvekoster garanteret, tænker de, men ganske smart kamufleret som avisbud!

Det skal de tage op i kvarteret.

Men hvad tror du?

Og smør kun et tyndt lag på hæmoriden. Advarsel! Må ikke komme i øjnene!

Advarsel! Rygning er den største dræber!

Advarsel! Bilen er den største frihed!

Advarsel! Ved et stort indtag af chokoladefrøer forekommer der en forøget risiko for stor røv!

Han løber for livet.

For fanden, hvor han løber!

Hun dyrker alle slags Rittersport.

Han gik med Strunge-tunge skridt hver morgen hen til vinduet og holdt øje med skyggen.

Og som lovet kommer de 5 joker svar én gang til:

Sådan er udviklingen.

Det er en fremtidssikret løsning.

Det er en robust løsning.

Det er en naturlig løsning.

Og først nu det ultimative joker-svar: det er noget, der er bestemt oppefra.

Lyt med i episode nr. 5 og hør blandt meget andet:

– om det meget omtalte paradigmeskifte i Pegefinger-Paladset

– og bliv endnu mere forvirret over, hvad forfordelt egentlig betyder

– og få svaret på, hvordan Romkugle-lærerne erobrer klasseværelset tilbage

– og få svaret på, hvorfor solen ikke gider at stå op – bare for dinskyld

– og mon bumsefjerner kan fjerne bumser fra byernes bænke?

– og så vil Romkugle-Tom bare have den nye gasgrill med 4 flammetæmmere

Episode nr. 5

Advarsel! Vent bag den gule streg.

Advarsel! Det hedder en diskretionslinje!

Jeg skal have noget mod svamp, hvisker kunden på apoteket.  Noget mod svamp!

Så må du lige fortælle mig, hvor svampen sidder henne.

Unge Romkugle-mænd har en historisk dårlig sædkvalitet, men når projektet endelig lykkes, så venter de en baby.

Men først er de gravide.

Hedder det.

Selv om det jo nok er romkugle-kvinder, der er det.

Og så venter de en baby.

Hvornår kommer baby? Det blev en baby!

Og her er en øf-gris og en pru-hest og en kyllerylle-mor.

Venligmand og Syrligmund har allerede leveret de første indslag til Romkuglerne. Og efter vejrudsigten med Romkuglernes private vejrbilleder – og husk nu endelig at sende mange flere ind til redaktionen, så kommer finans- og forbrugsministeren i studiet og fortæller om regeringens nye udspil til at få stimuleret Romkuglernes faldende forbrug.

Og undgå madspild.

Selv om forbruget jo nok falder, hvis vi undgår for meget madspil.

Og et indslag om gamle vittigheder, som er det sidste skud på genbrugsstammen. Disse gamle, men åbenbart ikke glemte vittigheder er blevet den helt nye trend.

Og der er du jo en slags ekspert, smiler Syrligmund til Venligmand.

Romkugle-folket er et diskret folk, hvor ingen skiller sig ud og færre gør sig bemærket.

Men for at forsvare friheden har Romkuglen-land været tvunget til at blive en krigsførende nation.

Og hvis forsvaret af alles frihed skal være effektivt, skal problemerne tages i opløbet – altså, så langt væk fra Romkugle-grænsen som muligt.

At være på forkant er Romkugle-vigtigt.

At gøre en forskel er nødvendigt.

At kamuflere sig er livsnødvendigt.

Kamuflagetøj er det nyeste sort med brune og grønne nuancer.

Tøj til ven og tøj til fjende.

Og tøj til hverdag og fest og samtidig Romkugle-diskret.

Forskelssoldaterne gemmer sig for fjenden, og ofrer sind og sjæl og lemmer og hædres med en flagdag.

I kiste, i takt og i kørestol.

Moden er altid med på … ja, på moden og leverer kamuflagetøj til enhver lejlighed.

Er du selv god til at lyve? spørger Venligmand ministeren, der trygt svarer på spørgsmålet, for hos Venligmand er han i gode hænder.

Konceptet er:

Vi hygger os og viser en anden side af den almindeligvis tilknappede minister, der også spiller brætspil med sine børn.

Han spiller ikke med hans børn, for så er ministerens kone en mand – ja, så hurtigt kan konen skifte køn.

Men ministeren er fascineret af roser, som han ivrigt dyrker i sin have, og hvem skulle lige tro det?

Ha, ha, og hvis jeg siger nej, så har jeg allerede løjet, ikke?

Ha, ha, Venligmand og ministeren griner sammen.

Det er romkugletrygt, når ministeren spreder hygge.

Og så over til dig, er vejret også noget at grine af i dag?

En Romkugle-skole i hovedstaden har med øjeblikkelig virkning indført en nultolerance-politik.

Og vores udsendte står lige i dette øjeblik uden for skolen, og hvad siger Romkugle-eleverne så til det nye tiltag?

Jeg står lige nu med Rane uden for Romkugle-skolens port.

Vi må ikke komme ind, som er et led i den nye politik.

Og Rane, hvad siger du så til den nye nultolerance-politik?

Jeg synes, det er på fucking tide, at eleverne ikke bare skal finde sig i alt, fx i går …

Jamen, er det ikke nultolerance set med skolens øjne?

Sådan har jeg seriøst ikke forstået det.

Det er i hvert fald det, som din Romkugle-leder har forklaret mig.

Så er det sygt overdrevet.

Fx i går havde jeg glemt min bog, er det måske en stor fucking ulykke?

Men det blev det, og det vil jeg seriøst ikke bare tolerere, så jeg …

Men præcis i dette øjeblik står Romkugle-ministeren og svarer på spørgsmål i lufthavnen på vej til PegefingerPaladset.

 Nej, Paladsetspolitik er ikke mere udelukkende Wir schaffen das.

Fremover vil Paladsets tilgang til problemerne være wir verteilen es.

Paladset er ikke sat i verden for at løse problemer, det er en udbredt misforståelse, men for at fordele problemerne.

Det skal italesættes til Paladsets borgere, der er blevet vænnet til, at vi løser alle problemer for dem.

Nu fordeler vi dem i stedet, men det er en løbende proces, og det skal ske over tid med en fremadrettet indsats.

Når vi på den måde fordeler problemerne imellem os, så bliver problemerne jo langt mindre for hvert Palads-land.

Er det noget, som Palads-borgerne får lov til at tage stilling til?

Vi forlanger, at de tager stilling, men direkte afstemninger, skal man ikke regne med, tiden er simpelthen løbet fra dem.

Afstemninger har aldrig været af det gode, fordi det kræver, at befolkningerne i de respektive Palads-lande er klar over, hvad de stemmer om, og da det er kompliceret stof, som Paladset arbejder med, så er det næsten en umulig opgave.

Vi har jo haft afstemninger tidligere, og ganske rigtigt, befolkningerne stemte forkert.

Det kan vi i PegefingerPaladset ikke være bekendt over for vores borgere.

Så fremover bliver der først tale om afstemninger, når det er forsvarligt at gøre det, for det er først på det tidspunkt, borgerne vil være i stand til at stemme rigtigt.

Hvad med klimatruslen?

Wir verteilen es.

Hvad med det stigende antal klimaflygtninge?

De er fordelt.

Der går rygter om, at Romkuglen bliver forfordelt?

Det er bestemtikke rigtigt, vi tager ikke imod færre, end andre Palads-lande gør.

Jamen, forfordelt betyder jo flere?

Nej, ha, ha, altså Romkugle-journalister og så ganske almindelige Romkugle-udtryk.

Forfordelt betyder da flere, ordet siger jo netop, at man får noget før de andre, forklarer journalisten.

Nej, det betyder færre, siger en lettere irriteret minister.

Ikke ifølge den Palads-kommissær, som jeg lige har talt med.

Hun roste Romkuglen, fordi vi har sagt ja til at modtage forholdsvis flere klimaflygtninge end andre Palads-lande.

Hvad siger du!

Romkuglerne elsker Journalisten-jamen-du-svarer-ikke-på-mit-spørgsmål.

Hans nye debatprogram foregår i lufthavnen i et virvar af rullende kufferter og sidste udkald.

Han er romkuglekæk og vedholdende som et barn foran slikhylden, der bare vilhøre det rigtige svar for moren.

Hun slipper ikke, før hun har sagt præcis det, som barnet vil høre.

Romkuglerne vil ikke have for mange af sådan nogen journalister.

I virkeligheden er én nok.

Ligesom bare én lille sten i skoen, så man kan mærke, at man lever.

Fanget på en luksusliner!

Mord på bestilling!

Og Huset på Romkugle-havn!

Breaking! Den succesfulde madspildskampagne giver voldsomme prisstigninger!

Breaking! Romkuglernes mindre forbrug af el medfører stigende elpriser.

Jamen, vi skal selvfølgelig have det samme i kassen, udtaler Romkugle-energiministeren.

En Romkugle-lærer går jo heller ikke ned i løn, fordi elevtallet falder, vel?

Næ vel? Eller hvad mener du?

En forælder udtaler, at hun bare ikke kommer til at savne forældre-intra eller skole/hjem-samtalerne på sin Romkugle-skole!

Sidst fik hun at vide, at hendes søn var meget skabende i timerne – han skabte sig både i dansk og matematik.

En anden udtaler, at de to lærere lugtede såfælt af armsved, at man skulle tro, at de aldrig havde fri, så de kunne vaske sig!

Nedslag!

Legepatrulje!

Task force!

En tidligere udsendt Romkugle-soldat i kamuflagetøj, nu coach i Romkugle-skolen, udtaler, at han ikke kan se noget forkert i at bruge krigstermer i undervisningen.

Det kan måske gøre den forskel, der skal til for at få sparket lidt liv i ungernes hverdag. Det er jo sådan, virkeligheden er, fortsætter han.

Advarsel! Pas på, når formen udfordrer indholdet.

Romkugle-lærerne har set frem til en eftermiddag sammen med repræsentanter fra regeringens nye task force, der rejser Kuglen tyndt med foredraget Træd i karakter – sådan tilbageerobrer du dit klasseværelse!

Forventningerne er høje.

Lærer-romkuglerne forventer en task force i militærtøj blive firet ned fra en kamphelikopter, men de bliver slemt skuffede.

Næsten lige så slemt, som elev-romkuglerne bliver, når lærerne lover, at i dag skal de lave noget sjovt. 

Ind kommer en gammel, gråhåret bedstemor med meget lavt tyngdepunkt!

Kampen består nu i at holde sig vågen, mens hun folder planer ud til Romkugle-lærerne.

Og folder krav ud.

Og hvordan erobrer man så sit klasseværelse tilbage? lyder spørgsmålet fra en Lærer-romkugle, der stadig ånder.

Du skal være klar på dine kommandoer og præcis italesætte, hvad du forventer af dine Elev-romkugler.

Jeg plejer at sige: Indtag højen og plant dit flag!

Og lige i dette øjeblik, tager Frisklook fat på det næste indslag – lad støvsugningen blive din daglige work out.

PET gentager, at der ikke er grund til bekymring.

Ingen, og PET gentager, ingen ofre blev hverken skudt eller kørt over af terrorister, som PET ikke havde kendskab til i forvejen.

Advarsel! Bliv ikke indendørs, for så har terroristerne vundet.

PET gentager bliv ikke inden døre!

Og i sympati med de seneste Romkugle-ofre holder butikkerne døgnåbent med vilde nedslag i priser.

Romkugle-folket er ofre.

Men Gud havde heller ikke lovet dem andet, da han efter skabelsen betragtede sit værk.

Det meste var ok, men han var ikke stolt af Romkugle-folket.

Gud havde været mest stemt for at kassere resterne, men så var der det der med bæredygtighed og spild- og affaldsproblematikken.

Og Romkuglerne havde jo selv insisteret på at få chancen.

De skulle nok sørge for at tage sig godt af hinanden og ikke lade nogen i stikken.

Det var stadig på kanten af det ansvarlige, tænkte Gud, der helst ikke ville lave for store fejl i begyndelsen.

Gud havde for sidste gang set på en lille nøjsom flok i kikset tøj, dumme kasketter og en hudfarve, der var alt for lys til den høje baggrundsstråling, som skabelsen havde forårsaget.

Ok, mumlede Gud, selv om ikke alt var godt.

Men Romkugle-folket ville have ret til at have det så godt, som de kunne.

Ligesom Romkugle-landmanden vil have ret til ferie.

Og Bager-romkuglen vil have ret til at sove længe.

Superligaspilleren vil have ret til weekendfri.

Døgnfluen vil også have mulighed for varig ydelse.

Stammeren vil have ret til at blive oplæser.

Tusindbenet vil have ret til fodterapi.

Den rette vinkel vil også have ret til at stige i graderne.

Den blinde har ret til se-værdige omgivelser.

Komikeren har ret til at blive taget alvorligt.

Alle har krav på at finde den rette.

De unge Romkugler har ret til alt.

De gamle Romkugler har krav på at få ret.

Fuglene har krav på luft under vingerne.

Mææn fårene har ikke ret til ikke at blive spist af ulven.

Og Romkugle-land er kun krigsførende, når det kræves af dem.

Husk på det.

Så svigter de ikke, og Romkugler bakker loyalt op om deres soldater, for Romkugle-storebror skal ikke stå alene med alle problemer.

Så ligesom i PegefingerParlamentet deles man om dem. 

Breaking! Breaking!

Romkugle-News meddeler i dette øjeblik, at deres storebror ikke kan love, at der bliver krig.

Og hvis der bliver, kan ingen på nuværende tidspunkt sige, hvornår den begynder, fordi en krig er en stor logistisk udfordring.

Den tv-kanal, der har budt og fået eneret på dækningen, skal først køres i stilling. Kun VM i fodbold er større, hvor det også er livsvigtigt, hvem der vinder, og der bliver ingen hæder til nummer to.

Og krigen, hvis den altså kommer, det forbehold er der stadig, er dybt afhængig af vejret.

Og så over til dig, hvordan ser det ud på de kanter, og hvad siger krigsbarometeret lige nu?

Nogen vil os det ikke godt.

Romkugle-Tom sprayer med alle sine flasker, men grillen ser stadig forfærdelig ud. Han bliver nødt til at fortælle Birthe, at det er nu, de bliver nødt til at købe den nye gasgrill med fire brændere, ekstra stort grillareal, fire flammetæmmere og indbygget øloplukker. Hvornår gik det fra at hedde samfundshjælper til at hedde øloplukker? tænker Romkugle-Tom og føler sig pludselig gammel.

Han har også ondt i ryggen, og hvis han får mere ondt i ryggen, kan han måske gå på sygepension – eller, hvad sådan noget hedder i dag?

Var det bare det, det kunne blive til? tænker Romkugle-Tom.

Var det det hele?

Så mange anstrengelser, så mange bekymringer, så mange år, og så bare stå her med et grimt forklæde og skæve, hvide ben i korte bukser og med en åndssvag kasket på hovedet fra en tilfældig svigersøn.

Fik du set det, du ville?

Men nogen vil os det ikke godt.

Bare ubestemt nogen.

Hvis de så i det mindste bare vidste, hvem nogen var.

Da terroren ramte Romkuglen!

The Act of Killing!

Og Huset på Romkugle-havn!

I dag er verden noget rod, synes Romkugle-Tom.

Når han har det sådan, og det sker tiere og tiere, så ved Romkugle-Tom, hvad der vil ske.

Han vil drikke sig fuld.

Bare han i det mindste kan vente til gæsterne er gået.

I Romkugle-landet lægger vi kimen til usikre, vrede unge mænd, siger familie-Romkugle-vejlederen.

Og til usikre og overkritiske unge kvinder.

Når middelmådige kvinder får overordnede stillinger, først da har Romkuglen fået ligestilling, siger en populær influenser.

Det var da noget underligt noget at sige, tænker Romkugle-manden i sin yndlingslænestol.

Romkugler med begge ben på jorden hænger ikke på træerne.

Romkugle-manden i sin nye flexlux-lænestol kan godt lide sådan noget, der er lidt barnligt og beslutter sig på stedet for at være mere barnlig.

Det var han engang, og det var da en god tid.

Romkugler mangler positive idoler, der er værd at se op til, tænker Romkugle-Tom og lægger samtidig mærke til, at han er holdt op med at spraye løs med alle sine flasker mod vanskeligt snavs og pletter.

Bumsefjerner! kommer Romkugle-Tom pludselig til at tænke på.

Fra en fjern og ubekymret Romkugletid.

Måske var den mere fjern end ubekymret, tænker Tom.

Bumsefjerner, der kan fjerne irriterende bumser – også fra byens bænke!

Det er ikke noget, Romkugle-Tom selv har fundet på, for han finder sjældent på noget, men ordene stammer fra en gammel reklame.

Billede 1: To bumser på en bænk og en tube bumsefjerner.

Billede 2: En tom bænk.

Men virkeligheden er desværre altid anderledes, og Romkugle-Tom er stadig irriteret over, at druk-sutterne er begyndt at vinke til ham.

Han kan køre en anden vej i morgen.

Anders And, Robin Hood og Muhammad Ali.

Det er mine idoler, tænker Romkugle-Tom.

Men også kun, fordi du spørger.

Romkugle-Tom ynder at tale med sig selv.

Anders And bliver moppet af sine nevøer.

Udnyttet af sin onkel.

Gjort til grin af sin fætter og er altid uheldig – men han giver aldrig op.

Never give up, synger Pilot lige nu i radioen.

Kan det være et tegn, tænker Romkugle-Tom, men han tror desværre ikke på tegn. Det lyder som noget fra konens ugeblade, men så alligevel.

Romkugle-Bohr arbejdede kun med det, der kunne bevises, men han havde alligevel en hestesko over sin dør.

Romkugle-Tom ved ikke meget mere om Fysik-romkuglen end det.

Det var noget, der stod i et af Birthes utallige ugeblade.

Og Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige.

Og lever det friske og ubekymrede liv i skoven og får sin lady Marion.

You´re a Lady, har Peter Skellern sunget for ham mange gange, tænker Romkugle-Tom og ser Birthe træde ud af bryggerset med en overfyldt bakke.

Romkugle-Tom overvejer at hjælpe hende.

Og Muhammad Ali var stolt af at være sort muslim.

Og ville ikke gå i krig for de kristne hvide.

Og nægtede militærtjeneste, for vietcongerne havde i modsætning til de hvide, aldrig gjort ham noget.

Og så fik han frataget sin VM sværvægtstitel i boksning og kom i fængsel.

Romkugle-Tom er i tvivl, om han stadig kan have en muslim som sit forbillede.

Det kan han.

For det var noget andet med Muhammad Ali.

Det med at komme i tvivl, er noget nyt for ham. 

Det er jo en anden tid nu.

Nogen vil dem det ikke godt.

Romkugle-Tom vil gerne være mere modig.

Men en undersøgelse, der er så ny, at den ikke er offentliggjort endnu, viser, at det i dagens Romkugle er kvinderne, der i stigende grad udviser mod.

Det er Romkugle-kvinderne, der i den offentlige debat, tør tage de upopulære standpunkter.

Mens mande-kuglerne mangler nosser.

Romkugle-Tom kender af gode grunde ikke undersøgelsen endnu.

Men den vil ramme ham hårdt.

Han har tænkt på det.

Kvinderne vil frem.

Og de kan gøre alt uden mændene.

Men hvordan bliver han mere modig, når han ikke mere skal beskytte nogen?

Er der stadig brug for ham?   

Hvem er dine idoler?

Andersine?

Lady Marion?

Dina Thorslund?

Fortæl mig dine idoler, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Romkugle-Tom er bekymret over, at han ikke er blevet mere afklaret med alderen. Er det bare ham, der er noget galt med, eller er det noget opreklameret fis?

Birthe giver ham et kys på kinden.

Er det ikke nu, vi skal have den nye grill? spørger Birthe pludselig. 

I studiet ser Venligmand medfølende på sin gæst.

Han er absolut den bedste til at gennemføre den slags interviews.

Syrligmund og Friskfyr gider ikke den type gæster, og Hvisletand er på barsel. Indslaget har været på stand by, indtil der blev brug for det.

Det er et indslag, der aldrig er aktuelt og derfor kan det puttes ind, når et andet kikser.

Og denne morgen er det pak din kuffert ferierigtigt, der er aflyst, fordi kanalens ferieekspert er på … ja, helt rigtigt gættet.

Men indslaget med en forgottenglemt blev sat på i stedet.

Og den glemte førhenner var blevet ellevild.

Han er ikke i tvivl om, at rigtig mange seere vil kunne huske ham, og han er velforberedt til tænderne og vil holde sig til tre punkter.

1. Mine største succeser

2. Sådan har jeg det i dag

3. Der er for lidt plads til os seniorer i dagens mediebillede.

Børnelokkerne!

Politispor!

Tolderne!

Og Huset på Romkugle-havn!

Ingen skal snyde Romkuglernes fællesskab.

Før i tiden kunne fællesskabet stå ulåst, men det er andre tider nu, og indbrudstyve sponseret af forsikringsselskaber afprøver de nyeste gadgets.

Og tryghed er første prioritet, sagde 1.Romkugle-ministeren i sin nytårstale.

Men heldigvis har vi Venligmand, der præcis i dette øjeblik indleder sit interview med den oversete senior, der sidder på spring med stof nok til en hel tema-aften.   

Og så pludselig er du ikke mere med i det gode selskab, ved jeg, du har sagt.

Og din telefon ringer ikke så meget mere.

Det er rigtigt, men det sker ikke pludseligt, men nærmere successivt.

Det er nok det tætteste, jeg kan komme følelsen.

Vores kendte Romkugle-poet, Adam Lyngbo, skriver det så præcist i sit digt Mit eget selvskab.

Altså selvskab som i selv.

Altså et selskab uden andre.

Venligmand tænker på, at han da altid har skrevet selskab med v.

Gæsten tager et stykke papir op af sin vestelomme.

Bare et lille uddrag, siger Venligmand forskrækket, da han ser den lange tekst.

Førhenneren rømmer sig.

Jeg rejser mig lige op.

Ha-krm.

Han rømmer sig og fortæller, hvorfor det udvalgte lyrikstykke er så centralt i Romkuglernes fortravlede tid, hvor …

Øh, vi må hellere få digtet nu, hvis vi skal jo nå det hele.

Venligmand fortryder allerede sin uheldige formulering.

Få ham til at holde op! råber en stemme i Venligmands øresnegl.

Ha-krm.

Jeg kryber langs panelerne –

thi her er ikke trafik

Selv min skygge har forladt mig

Frosten vil end ikke bide mig i kinderne

Solen vil end ikke varme mine rygstykker

Hvis der ikke var andre end mig –

ville solen ikke stå op –

bare for min skyld

Men i tolden bliver jeg altid stoppet

Ha, ha, ja, det kender jeg godt, griner Venligmand lettet.

Og det er samtidig også det sidste, vi siger tak til …

Og med det samme tager en programjingle over og der zoomes ud.

Men passer du godt på dit idol?

Romkugler gider ikke deres ungdoms helte.

De minder for meget om forgængelighed.

Og Romkugler vil leve længe, men ikke blive gamle. De presser sig ned i en flere numre for lille ungdom og ønsker ikke omgang med nærgående advarsler fra fortiden.

De glemmer alt om dem!

De er deres egen helt!

Den før så geniale fodboldspiller er blevet tyk og fordrukken og har ingen at aflevere til mere!

Den guddommelige rockmusiker, der kunne udtrykke selve meningen med livet med ét riff og et haltende rim, har ingen at spille for mere og scenetøjet strammer!

For nu er de gennemskuet!

De har fået nok opmærksomhed!

Passer du godt på dit idol?

Gå ikke glip af episode nr. 6, hvor du får svar på:

– hvorfor en kontorstol skal have mindst 6 ben for at blive godkendt?

– hvorfor nødhjælpsarbejderne venter med at kaste nødhjælpskasserne ud til de mange åbne arme?

– hvorfor er det rimeligt, at degnen også bliver våd, når det regner på præsten?

– og kan det virkelig passe, at vask af hænder skal til at være et obligatorisk fag i Romkugle-skolen?

– og har vi virkelig den første rigtige sommerdag i vente?