SassPoint

Episode nummer 24

Titel: SLUT

Hvor du blandt andet kan høre:

– om alt for stærk orangeade, der sved i maven og var tyk som grødis

– om græsset på græsplænen, der stod som knappenåle med glasklare hoveder af dug

– om astronauterne, der dansede i månestøvet

Moren havde krydset de universelle koordinater og på den måde ubevidst udfordret – ja – var det tilfældet, var det skæbnen, jeg ved det ikke.

Lars havde fået en viden, men kunne ikke bruge den til noget, tværtimod, forvirrede den ham bare, så han var nærmest forvirrende vidende.

Faren vidste ikke noget eller gjorde han, jeg ved det ikke.

Marken var forsvundet.

Men den kunne vækkes til live.

Duften af en nulret vild plante, lyden af frihed på en sommerblå himmel og smagen af små, vilde jordbær fra hemmelige steder.

Intet var som før, det gamle forsvandt, og det var der ikke noget nyt i.

Moren og faren var igen begyndt at gå ture på Fælleden.

Næsten som i deres unge dage, i hånd, mest i tavshed.

Hvis der lå lige så meget forude som altid, så gik de det måske i møde.

Moren var forvirret og usikker på sine følelser, men var alligevel glad, når hun mærkede mandens arm om sine hofter. Først, da kærligheden var forsvundet, gav det mening at lede efter den igen, men hun havde jo også fundet noget, hvor hun ikke havde ledt. Kunne én som Smilet igen dukke op?

Hun vidste det ikke – måske.

Kunne kærligheden rumme alt?

De gik tæt sammen. Den smalle sti krævede det, men de havde nok gjort det alligevel. Græsset var så højt på begge sider, at de kunne trække håndfulde af frø af, mens de gik, mærke dem i hånden og sprede dem.

Tilsyneladende på må og få flakkede sommerfugle gennem luften, mens alle vækster omkring dem præcis afgav den duft, som var deres bidrag.

Episode nummer 23

Har I ingen piger der, hvor du kommer fra?

Hvor du blandt andet kan høre om:

– ispapiret flaksede kluntet afsted, som en fugleunge, der lige havde forladt reden

– må man se en ilde tilredt død ved det sidste farvel?

– de sidste skal blive de første

Inden jeg fortæller om Lars, der måske endelig finder Siw, vil jeg tage fat i udtrykket de sidste skal blive de første.

Hvis du ikke har lyttet til andre episoder af ”Romkugle-folket” tidligere, vil de sidste blive de første. De sidste to, nemlig denne og den allersidste, som bliver episode nummer 24, altså ligesom juleaften. Der bliver sendt søndag den 12. januar 12.25.

De sidste kan på den måde blive en begyndelse.

Jeg kommer til at tænke på Jesus mærkværdige ord om, at de sidste skal blive de første – hvad betyder det? Jeg gør det så kort, som overhovedet muligt.

Jesus sagde: Himmerriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Daglønnen var en denar.

På den 3. time ansatte han flere.

På den 6. time og 9. time gjorde vingårdsejeren det samme, nemlig ansatte arbejdere.

På den 11. time ansatte han de sidste, der havde stået ledige hele dagen.

Da det blev aften uddelte han løn på den måde, at han begyndte med de sidste og sluttede med de første – og alle fik en denar.

De, der havde arbejdet hele dagen, beklagede sig over, at de, der kun havde arbejdet én time fik det samme i løn.

Men ejeren sagde til dem:

Jeg gør jer ikke uret, blev vi ikke enige om 1 denar?

Har jeg ikke ret til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit?

Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?

Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.

Tja. Giver det mening? Er der ikke noget med, at man skal yde før man kan nyde?

Er det forskellen på kommunisme og kapitalisme? Skal det ikke kunne betale sig at yde noget ekstra?

Eller er skal de bredeste skuldre ikke bære de tungeste byrder?

Kan de efterladte tillade sig at være utilfredse, hvis den afdøde også tilgodeser én eller anden frivillig organisation? Dyrenes beskyttelse eller Arbejdsløse julemænd?

Det afføder for mange spørgsmål det her.

Jeg vil nøjes med at sige, at Jesus ord hentyder til en situation, hvor der bliver vendt op og ned på tingene – sådan som Himmerriget er udtryk for.

Og hvem var det, der sagde, at vi ikke fik noget med herfra, sagde manden, der veltilfreds sad på en sky og talte sine penge.  

Episode nummer 22

”I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer”

Hvor du blandt andet kan høre:

– mødet mellem Smilets kone og Lars´ mor
– og selvfølgelig skulle hun ikke med til begravelsen
– havde Lars´far kørt Smilet ned med vilje?

Kvinden satte koppen igen.

”Min mand er lige død, ja, det er meget trist,” sagde hun, da hun så morens reaktion, ”det er tre dage siden, og vi – ja, jeg har også en datter, vi prøver at overleve, men indrømmet, det er meget svært i øjeblikket.”

”Det er jeg ked af på jeres vegne.”

”Pænt af dig at sige det, men det skal du ikke bekymre dig om, nej, nu skal du høre, jeg rydder lidt op i nogle papirer i øjeblikket, og i min mands pung fandt jeg dit telefonnummer.”

Moren så forskrækket på kvinden.

”Min mand kunne godt lide kvinder, jeg ved ikke, om han var klar over, at jeg i flere år har vidst det, men det har jeg altså.
Han havde mange affærer, og jeg tror, at du var én af dem.”

Episode nummer 21

Den mystiske kvinde

Hvor du bl.a. kan høre:

– at det ikke er rart at få tidligt fri, når årsagen er, at man har kørt en mand ihjel

– om gule monstre, der buldrede rundt og høvlede alt af.

– og om en mystisk telefonopringning

Næste dag blev Lars vækket af motorlarm.

Over havens hæk steg sort røg lodret op flere steder i samme rytme, som der blev gasset op.

Straks buldrede gule monstre rundt og høvlede alt af.

Saftige, grønne græsruller blev løsnet og trillede foran den meterbrede skovl og blev efterfølgende samlet i store jordbunker med strittende grene som arme, der forgæves prøvede at undslippe katastrofen.

Sjælen var undsluppet.

Allerede, da det uundgåelige var en kendsgerning, havde den forladt området og efterladt det goldt.

Hele dagen sad udtryksløse ansigter og hev og sled i håndtag bag beskidte ruder.

Tung udstødningsos blev ustandselig afleveret lodret op fra blanke rør, mens lygter sad højt på køleren og lurede som øjnene på et krybdyr.

Ved fyraften drejede betalte håndlangere nøglen om og forlod stedet uden at se sig tilbage.

Episode nummer 20

Smilet dør

Hvor du bl.a. kan høre:

– hvordan den nye Düsseldorf – den nye sporvogn gled gennem gaderne

– hvorfor det er vigtigt at snøre sine snørebånd

– hvordan smerten i dødsøjeblikket bliver udløst i svævende blå

… 

Hvad sker der, når sådan noget sker?

Er der noget med luftens koordinater?

Luftens koordinater, der finder hinanden i en skæbnesvanger kombination?

Er der system i det?

Måske – og måske i en stemning som her: 

Koordinater knitrede, og skygger ledte efter genforening med lyset.

Alt var som altid.

Men betingelserne for uheldig krydskoordination var på forhånd givet.

Regler lå fast, og ingen kendte dem.

Kun brudstykker var synlige, var tilgængelige, men de gav ingen mening.

Det trak stadig gennem bløde huller i Intet – det Intet, der adskilte tiderne.

Som huller i luftig cellofan.

Pluff!

Der var en lyd, men ingen tillagde lyden noget.

Og Smilet blev selvfølgelig begravet.

Sorgen bandt de sørgende sammen, da højtideligheden omkring den døde krop blev afsunget og lukket med alvorlige ord.

Med tiden skyllede tårer sorgen bort og efterlod tomhed, som fyldte alt og forhindrede, at andet fik plads. 

Smilet var blevet til en tåre i øjenkrogen, en trykken i brystkassen og et smilende fotografi på væggen.

Han var andetsteds.

I dødsøjeblikket havde Smilet oplevet en voldsom smerte blive forvandlet til svævende velvære i blåt.

Han havde lyst til at forlade livet og blev nænsomt draget mod den uimodståelige, stille og lydløse blå.         

Der var naturligvis blevet ryddet op efter ulykken.

Som når naturen rydder op efter et dødt dyr i vejkanten.

Den tilkaldte læge kunne hurtigt konstatere, at tiden ikke var en afgørende faktor, og han beordrede, at et sidste farvel for de efterladte skulle ske med lukket kiste.

Oprydningsholdet arbejdede systematisk og sluttede med at spule ned i kloakken.

Episode nummer 19

Tårnspringerens død

Hvor du blandt andet kan høre:

– om en konfirmationsfest med kompromis

– om en konfirmationsfest med vold

– om tårnspringeren, der hængte sine underbukser til tørre – og det hedder hængte – det er først, når de hænger der, det hedder hang til tørre
Adræt trippede han op i voldsom fart, stoppede nogle gange undervejs og så ned på sit publikum, og så længere op af stigen, der blev smallere og smallere, men til sidst nåede han helt op til en meget lille platform.
Her stod han et øjeblik og genvandt sin almindelige vejrtrækning.
Tårnspringeren var halvgammel, havde Lars set, og lignede bestemt ikke ham på alle plakaterne, der havde hængt i lygtepælene i flere uger.
Tårnspringeren havde begyndende måne og topmave i sit supermandslignende kostume.

Pludselig blev vandet i det cirkelrunde bassin, som tårnspringeren skulle lande i, forvandlet til et flammehav, mens publikum gispede højlydt.
Nu holdt alle vejret og så op – kun tårnspringeren så ned – løftede armene mod himlen for derefter at kaste sig ud på hovedet – slog to saltomortaler i luften og forsvandt med et gigantisk plask i det brændende vand.

Og så skete der ikke mere.
Alle stillede sig på tær og så forskrækket på sidemanden. Havde vandet ikke været dybt nok alligevel?

Episode nummer 18

In-A-Gadda-Da-Vida

Hvor du blandt andet kan høre:

– om Lars´ øjne virkelig var trillet ud af hovedet
– og kan skæve tænder være charmerende
– og kan pandehår virkelig danse

Og nu skulle han passe på, at han ikke kom til vrøvle om billederne fra tøjkataloget, det ville være for pinligt.
I stedet fortalte han kort, syntes Lars i hvert fald selv, om deres fælles besøg på borgen, men han fortalte med en detaljerigdom, der tydeligvis imponerede pigen og Jens.
Mens Lars fortalte, smilede pigen og afslørede en række hvide tænder, hvor to af dem tydeligvis sad skævt.

Når hun smilede formede læberne sig til en smuk geometrisk figur, som ingen matematiklærer nogensinde ville fortælle om.
Hele hendes ansigt var i det hele taget modelleret af former, som burde være obligatorisk stof, men formlerne ville nok være for komplicerede for selv de dygtigste.

”Hold da op, du har da set noget,” mente én af de to andre piger, som stod med en cigaret i hånden.
…

Episode nummer 17

 Er du god til at gennemskue en løgn?

 Hvor du bl.a. kan høre:

 – Smilet lyver

– Moren ved det næsten godt

– Bliver løgnen afsløret?

Sidste gang fortalte jeg om Lars, der var på lejrskole med sin klasse og på en ekskursion til en eller anden bygning – måske var det en slags borg – læreren fortalte ikke noget – han ville bare have ro – men pludselig kom en anden klasse også forbi – og så så Lars noget, der helt tog vejret fra ham – og det svimlede for hans øjne.

Hvad det var, Lars så, vil jeg ikke fortælle noget om i dag, men jeg har da en idé om det, men det bliver først næste gang.

I dag vil jeg fortælle om mødet mellem Lars´ mor og manden, som jeg har besluttet at kalde for Smilet.

Fra den første boblende slurk til det sidste suk gik det hurtigt – alt for hurtigt – alt for forkert – men også rart.

Bagefter lå de på ryggen og så op mod de højder, hvor de for kort tid siden havde været.

Gardinet pustede sig let op, luftede med duvende bevægelser som et stort dyr under vand og lagde sig lodret tilbage igen.

En støvtråd løsnede sig fra lysekronen og dalede i slow motion, mens boblerne i glassene fortsatte deres selvmorderiske opstigning mod overfladen.

Afslappede smil blev sendt tværs over ingenmandsland fra deres to puder.

Episode nummer 16

Din lejrskoletur

Hvor du blandt andet kan høre om:

 – forskellen på en god og dårlig lærer

– og eleverne aner ikke, hvorfor de skal se lige den bygning

– ”Forældreforkert”

Forældreforkert

Vi har gjort alt for dig

Forkælet

Fordelt

Fordybet  

Foreviget

Forgudet

Forgyldt

Forherliget

Fornøjet

Forstået

Forsørget … forgæves

For du siger, vi har

Formørket

Forhindret

Forlangt

Forsømt

Forurettet

Forulempet

Forværret

Formået … for lidt

De har gjort alt … forkert for dig

siger du

og låner bilen

Episode 15

”Her sidder jeg og skriver, mens bulldozeren river Vejen op”

Hvor du bl.a. kan høre:

– at hullerne i Vejen bliver brugt til at fylde op på lossepladsen

– om skyggen fra Hiroshima, der stadig sidder og venter

– og om seksdrageskrigen i 1967 med Syrien, Jordan, Egypten og Israel

– og hvem skal man egentlig holde med, tænker Lars

Lars´ skygge var der stadig.

Overalt på marken fandtes den – den havde brændt sig fast, som skyggen fra Hiroshima.

Den berømte skygge fra Hiroshima. Her havde en ventende mand siddet på en trappe, da bomben sprang. Og lysglimtet fik manden til at kaste skygge, der fik skyggeområdet til at være lidt køligere end varmen fra området omkring skyggen. Og det er lige så uforståeligt, som det er sandt.

Tænk sig at blive til en skygge.

Manden sidder den dag i dag stadig og venter på trappen i sin egen skygge.

Lars var ved at forlade de år, der senere ville blive husket for det glemte. Men samtidig husket, fordi det gode voksede sig selv over hovedet, fordi alt skete for første gang.

Lars var på vej, men han blev forsinket af sin egen evne til at se flere forgreninger frem.

Lykkelig er den, der blot kaster blikket til næste hjørne! Måske lykkelig uvidende, men dog lykkelig.

Men han var ved at finde ud af det og var også snart den, der var skredet – akkurat som som skriget, der var skreget.

For hans koordinater knitrede, og det kunne være et godt tegn.

Episode 14 / Waiting for the Sun

Hvor du kan høre mere om:

– den nye pladespiller, nu var intet som før!

– Doors og ”Waiting for the Sun”

– hvad var der nu galt med ”Lille sommerfugl,” spurgte moren

– er reglerne for at kysse de samme som for at passere hinanden på gaden?

Hvordan kyssede man egentlig?

Det var ikke første gang, at han stillede sig selv spørgsmålet, men han kendte stadig ikke svaret. Hovedet skulle være lidt på skrå, men til hvilken side?

Hvis han valgte højre, det ville være naturligt, så skulle hun jo gøre det samme, og ikke venstre, som man måske kunne tro, for så gik de jo begge til samme side.

Så ville næserne støde sammen, og det ville være pinligt!

Altså, egentlig på samme måde som fodgængere, der skal forbi hinanden. Samme regler måtte gælde, når man skulle kysse!

Episode nummer 13

Titel: Giv dig tid

Jeg tror, at det bliver en god dag – sådan en dag, hvor:

“Jeg vil jonglere med Jupiters måner
Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Amalthea
kortlægge kometernes karriere
flyve af sted på et stjerneskud
gå hele Mælkevejen
for sådan en dag har jeg”

Episode nummer 13

Hvor du bl.a. kan høre om:

– Giv dig tid
– og pludselig kan Smilet ikke kan huske, at han er gift
– København dækker op med kaffebord ned gennem Strøget

Hvis du lytter til ”Romkugle-folket Essays,” ved du, hvad det vil sige at give sig tid. At give sig tid foregår mellem ørerne – at give sig tid er at falde i staver – at give sig tid er at glane – at give sig tid er at være uproduktiv – at give sig tid er tankestregen, der ikke bliver overskredet – tankestregen som diskretionslinje – vent lige lidt, ”jeg skal lige give mig tid.”

I 1964 skete der noget interessant, nu skal I bare høre:

Episode nummer 12

Preben Uglebjerg har hele Danmark i sin hule hånd

Hvor du bl.a. kan høre:

– om den 15. juni 1967, hvor København fylder 800 år
– om verdens længste kaffebord med 80.000 kopper kaffe
– og moren og Smilet sætter sig lige midt i mylderet

Og ingen andre end den populæreste danske entertainer i 1967 skulle underholde på Rådhuspladsen til hovedstadens store fødselsdagsshow.
Preben Uglebjerg.
Hele Danmark kikker med ved tv-skærmene.
Preben Uglebjerg. Samme sommer hitter han med sangen om ”Gyngerne og karrusellerne” i Glassalen i Tivoli – det kan ikke blive større.
Showet på Rådhuspladsen forløber absolut ikke uden problemer, men så er det jo godt, at Danmarks mest populære mand er sat til at styre løjerne.

Et år senere er han død.

Episode nummer 11
En glød landede på en stak tipskuponer og åd sig vej mod Liverpool-Chelsea
Hvor du kan høre om:
– den slidte tobaksdåse med Canoe Shag Tobacco
– om viskestykket, der lægger sig om den dampende tallerken, så man kan høre det varme sæbeskum med citronduft briste
– om drømme, der dirigerer i alle retninger, som fodsporene i den nyfaldne sne
– om København, der holder 800 års fødselsdag, og alle er inviteret til kaffebord

Jeg læste i Politiken i denne uge, at en gruppe unge var røget i totterne på hinanden. Kære Politiken, ord er vigtige, det lyder nærmest som noget fra Jan-bøgerne i 1950´ene. En af de unge blev rent faktisk knivdræbt!
Så til Politiken vil jeg sige – tag jer sammen – ord betyder faktisk noget

Episode nummer 10

”Står Jorden virkelig i flammer?”

Hvor du bl.a. kan høre om:

– morens møde med Smilet, der bliver i godt humør af hendes kasket
– Lars, der stadig har dårlig samvittighed. Nu må han da komme videre
– Lykken, der står den kække bi … men ikke myggene, for de er irriterende

“Men du påstår roligt igen
og igen og igen min ven
at du ikke tror
den gamle Jord står i flammer”

Halsen på guitaren pegede direkte mod solen.
Han var en stor mand med en høj pande, forårsaget af pagehår, mens en bred næse hang halvt ned over et sort overskæg.
Hans kraftige hænder ramte strengene på guitaren med voldsom kraft, og passede på den måde perfekt til ordene, der blev sunget med en dyb, rustenhæs stemme.
Han gentog omkvædet med endnu kraftigere stemmeføring, så overbevisende og så pågående, at hun tog sig selv i at vende sig om for at se, om Jorden rent faktisk stod i flammer.
Det var kun solens stråler, der sørgede for varmen, men den var til gengæld også så voldsom, at bare fødder blev brandmærket af byens fliser, skuldre og næser blev røde og henkastet tyggegummi boblede på lavasort asfalt.

Selv duerne havde ekstra fart på i dag for ikke at brænde fødderne.

Episode nummer 9:

Episoden hedder: Gjorde stuepigen virkelig det?

Hvor I skal høre om:

– Alle bebrejder Lars for, at han er skyld i, at Allan ligger på hospitalet

– Moren blomstrer som stuepige på hotellet

– Mændene stod tilbage forvirrede, usikre og forsmåede

– Gik morens stuepigekollega virkelig i seng med en gæst?

De sidste mange måneder på hotellet havde været fantastiske.

Det var hårdt arbejde, men hun var trådt ind i en hel anden verden, som hun havde håbet på fandtes, men nu var hun blevet en del af den.

De var kun to stuepiger, der skulle klare alt, til gengæld var friheden stor til at planlægge og udføre deres arbejde på gangene med det røde gulvtæppe og de hyggelige værelser ud til de to meget befærdede gader.

Episode nummer 8

Hvor du bl.a. kan høre om:

– endelig oprandt B-dagen, hvor Beatles besøgte Danmark

– og en mor, der får arbejde

– og en mor, der møder ”Smilet,” som sad på lige præcis ham

Men først skal vi høre om drengenes allersidste møde i hulen. 

– og i går hørte jeg i tv-avisen, at der er flere folk – det var det ord, som journalisten brugte, i Esbjerg end der er giraffer i Afrika … hm hm – er der mon for mange folk i Esbjerg eller for få giraffer i Afrika? 

Men det er altså nødvendigt at gi-raffen beskyttelse – ka-niner mon også få det?

Jeg tror, at der er flere vilde kaniner på Fanø end der er mennesker i Esbjerg – er vi i virkeligheden en truet art i Esbjerg?

Jeg er kommet fra Amager, så nu mangler der én der!

Hvor du kan høre om:

– Allans mærkelige farmor

– Hr. Mae, skolelæreren, der måtte flygte til Sverige

– Fru Pedersen og Meyer – to af tiden lærere

– Manden, der drikker

– Hvordan Lars´ mor mødte sin veninde

– Den dag Allans fløj helt op til trætoppene

“Forsigtigt prøvede han at vende kammeraten om, som lå helt stille. Hovedet skulle nærmest graves op, men ved fælles hjælp fik de hele kroppen vendt.

Med det samme fortrød de.

Den ene arm var ligeglad med, hvilken stilling, den blev lagt i, og der lød knasende lyde fra skuldrene.

Allans glade ansigt var åbenbart blevet i hullet, tilbage var en ukendelig klump, smurt ind i jord, græs og blod.

En tand lå på hagen.”

Episode nummer 6:

Hvor du blandt andet kan høre om:

– et færdselsuheld på Vejen – et færdselsuheld i alle farver og på den måde et færdselsuheld fuldstændig i tidens ånd
– og høre om frihed, kvindens frihed til at tjene sine egne penge og en presset mand, der forgæves prøvede at opretholde det gamle, trygge kønsrollemønster, hvor han stod for familiens indtægt
– og høre om kontormanden på Vejen, der forsvandt på mystisk vis
– og til sidst høre om den eftertragtede nummerplade, der sad på præcis den ambulance, der hentede en død mand op af det iskolde vand

Episode nummer 5

Vigtig meddelelse:
Du kan nå at følge med – også, hvis du først begynder nu.

Hvor du får mere at vide om:

– Tyskertøsen, der får en hjernesvulst
– Kan en mor med to børn være rolig en sen aften, når manden er på arbejde og gadelygterne ikke lyser?
– og den mærkelige mand, ”Mandoksen” – kan forældrene være trygge ved ham?

I mine små stemningserindringer og essays bruger jeg ikke mange navne. For nemheds skyld bruger jeg lejlighedsvis Allan, Lars, Finn og Anne, fordi jeg ikke kender nogen med disse navne.
Jeg synes i øvrigt, det ville være spændende, hvis vi alle hed det samme, måske ét navn for hvert køn – uden at rode mig ind i, hvor mange navne, der så var brug for … for det ville medføre, at vi blev nødt til at huske personen og ikke bare navnet.
Mange bliver imponeret over, ”hun kunne huske mit navn,” – ja, men det var altså også det eneste, hun kunne huske ved dig.
Ét navn pr. køn – så havde vi alle samme udgangspunkt.
Tænk på en klassesituation: ”Hvor mange er vi i dag?” 1-2-3 … vi er 12 Jan´er og 10 Mette´r, hvem mangler vi så? Lad mig se … vi mangler jo Jan og lad mig se … Mette er her da heller ikke.
Ja, ja, nemt ikke?
Og alligevel ikke helt vel, for hvilken Jan og hvilken Mette mangler vi?

Episode nummer 4

Hvor du kan høre:

– det sidste om Bakken

– børnenes jagt på nummerplader

– at ikke alt var idyl for kvinderne

– at der selvfølgelig skulle bygges huler

Bakken, som jeg fortalte om i episode 3, blev af de voksne omtalt med ærefrygt, men de kom aldrig nærmere ind på, hvilken ære man frygtede.

Børnene gjorde det samme, selv om de jo ikke vidste, hvad der var sket.

Episode nummer 3

Hvor du kan høre om:

– månelandingen
– og hvordan den første mand på månen øver sig på sine berømte ord
– hvordan alle dage er forskellige på en ens måde
– og så skal du høre om ”Tyskertøsen,” der møder flokkens indestængte vrede

Alle dage var vidt forskellige. Det syntes børnene i hvert fald. Somme tider måske på en ens måde, men alligevel forskellige.

Sæson 2 / RkF-12.25 /
Essays og fortællinger til præcis dig

Episode nummer 2

– hvor du som lovet skal høre om Anne
– hvor du også kan høre om Vejen på forskellige årstider
– hvor du skal høre om skolen, hvor helt andre regler gjaldt
– for tiderne – de skifter

Sæson 2 / RkF-12.25 /
Essays og fortællinger til præcis dig

Episode 1
– hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været
– hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft
– hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden
– og hvor du får muligheden for at blive forenet med den bedste udgave af dig selv

Vi gjorde det lidt besværligt for jer
Men med jer er fremtiden i gode hænder
Så Romkugle-folket har også en fremtid
Du skal nu høre om, hvordan det går dem
Og hvordan det går afledningsministeren?
Og Huset på Romkugle-havn? Og lærer-Romkuglerne? Og romkugle-Birthe-Tom-Joan- og John?
For ikke at tale om Pegefinger-Paladset?
Og Nete og Joan?
Vi ved det ikke endnu. Medmindre nogen fortæller os det
Og det gør jeg nu

Og selvfølgelig skal du lytte med i 8. og sidste episode og få svarene på alle løse ender:

– hvorfor er der opstået slåskampe i Koma?
– er en Eiko Eco-emhætte virkelig er så kraftig, at den kan suge den gode stemning ud af hjemmet?
– hvordan smager den nye Romkugle-veganerbøf i virkeligheden?
– hvorfor har Romkugle-barnet aske i håret?
– hvorfor kan Romkugle-ministeren i indkørslen vælge først, når der næste gang er smørrebrød eller kager på bordet?
– er der virkelig en hjemmeside, der hedder ”Angiv en Romkugle?”
– og få også svaret på, hvordan det går med bænken?
– og til aller-allersidst hør, hvordan det får afgørende betydning for forholdet mellem Romkugle-Tom og Romkugle-Birthe, at hun en skæbnesvanger dag går tilbage og tjekker, om hun huskede at låse sin hoveddør?

Og husk nu at lytte med i episode nr. 7 og få svarene på:
– bliver reserverne på bænken nogensinde skiftet ind?
– må man egentlig bruge Roundup på gravsteder?
– må man virkelig dyrke grøntsager på et familie-gravsted?
– hvordan kommer det til at gå med Romkugle-Toms grillaften?
– passer det, at brokker er en overbygning af blogger?
– findes tulipanfuglen i virkeligheden?

Gå ikke glip af episode nr. 6, hvor du får svar på:
– hvorfor en kontorstol skal have mindst 6 ben for at blive godkendt?
– hvorfor nødhjælpsarbejderne venter med at kaste nødhjælpskasserne ud til de mange åbne arme?
– hvorfor er det rimeligt, at degnen også bliver våd, når det regner på præsten?
– og kan det virkelig passe, at vask af hænder skal til at være et obligatorisk fag i Romkugle-skolen?
– og har vi virkelig den første rigtige sommerdag i vente?

Lyt med i episode nr. 5 og hør blandt meget andet:
– om det meget omtalte paradigmeskifte i Pegefinger-Paladset
– og bliv endnu mere forvirret over, hvad forfordelt egentlig betyder
– og få svaret på, hvordan Romkugle-lærerne erobrer klasseværelset tilbage
– og få svaret på, hvorfor solen ikke gider at stå op – bare for din skyld
– og mon bumsefjerner kan fjerne bumser fra byernes bænke?
– og så vil Romkugle-Tom bare have den nye gasgrill med 4 flammetæmmere

Gå nu ikke glip af episode nr. 4, hvor du får svar på:
– om alle Romkugler er på fucking lykkepiller?
– hvorfor der advares mod Romkugle-kvinder?
– hvordan det egentlig er, at Romkugle-folket bare hygger sig?
– og så skal vi også høre om Ali og Mohamed og hans mor, der snart får sit Romkugle-bevis

Gå ikke glip af episode 3, for ellers får du ikke svarene på:

– hvad det egentlig er, ministeren vil sige?
– hvorfor tilskuerne bare er fucking fede?
– hvad i alverden Pegefinger-Paladset er?
– hvorfor Romkugle-mænd altid er forkølede?
– og så er den i spænding ventede roman ”Fra ung vrede til gnaven pot” endelig kommet på gaden
– så der er alle mulige grunde til også at lytte med næste gang

Gå ikke glip af episode 2, for ellers får du ikke svarene på:

– hvorfor ministeren synes, at det bare er brandærgerligt
– hvorfor Romkugler slet ikke kan undgå at give hånd
– hvorfor angsten breder sig i Romkugle-land
– hvordan det videre går med Romkugle-reserverne
– og hør også om Frisklooks kolleger: Hvisletand og Syrligmund og Semiseriøs

Lyt med i episode 1, for ellers får du ikke svarene på:

– hvad betyder det at sidde i en begramset stilling?
– bruger en Romkugle-kok virkelig en pincet?
– kan man virkelig bygge et udekøkken af dåseøl?
– holder Vejr-romkugler virkelig auktion over dagens temperaturer?
– er en podcast virkelig noget, man ryger?
– og bliver man ikke uddannelsesparat, hvis man løber på rulleskøjter?