SassPoint

SassPoint-menu

“Mord og kærlighed til tiden”

Mord og Kærlighed til tiden

Kan nu købes på Saxo, Gucca og i en boghandel nær dig.

Handlingen i “Mord og kærlighed til tiden” udspilles på Christianshavn, Fristaden Christiania og i Paris. Det er en tid, hvor normerne skrider og gamle autoriteter falder, men hvem tager over?

Hovedpersonen, Kim Vinbjerg, som er stifter af reklamebureauet “Vinbjerg Vision,” var i sin ungdom med til at grundlægge Christiania og bliver med en skæbnesvanger handling i 1986 ufrivillig en del af konflikten mellem christianitterne og rockergruppen Bullshit.

Over 20 år senere plager oplevelsen stadig Kim, men nu bliver han også konfronteret med sin fortid som anonym sæddonor. Er han i virkeligheden far til datterens kæreste?Og så er der lige også det, at Kims mor på sit dødsleje sår tvivl om, hvem der er Kims biologiske far. Alt er noget rod, og Kim finder trøst i ZootBones musik, der bare aggressivt forværrer hans humør.   

Og pludselig bliver Kim indblandet i en gruppe unges besættelse af Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, og igen vender fortidens synder tilbage.

Kim har det svært med stærke kvinder, og han er omgivet af dem! Kims fantastiske datter, Pernille, er én af dem og uden hende, ville Kims liv være endnu mere kaotisk. Kim har det også svært med at træffe beslutninger, og problemerne tårner sig op! Men man har jo også lov til at være heldig, og det er Kim, da han ved en pludselig indskydelse træder ind af døren til Alis dejlige grønthandel.

Med en alt for nysgerrig kriminalbetjent, med irriterende ticks og manier, i hælene flygter Kim Vinbjerg en aften til Paris, hvor der er voldsomme gadekampe mellem politi og “Ungdommens knytnæve” – “Poing de la jeunesse.”

Gry, som er en af de unge, der var med til at besætte Vor Frelsers Kirke, er også i Paris for at møde sit idol, den franske kvinderetsforkæmper, Louise Michel, der i 1871 gik i spidsen for “Montmartrekvinderne,” der udløste kommunardoprøret i Paris. Gry tilslutter sig ”Poing de la jeunesse” og involverer sig i gadekampene og kæmper for en fælles sag med andre europæiske unge, men med en fransk politibetjents blodige ansigt i sine hænder, kommer Gry pludselig i tvivl, om det er det rigtige.

Og hvad har alt det med Kim at gøre?

Der skal ske meget endnu, før alle brikker i puslespillet falder på plads – og er alle brikker der mon? Og hvad med kærligheden?

Køb