SassPoint

Episode 14 / Waiting for the Sun

Hvor du kan høre mere om:

– den nye pladespiller, nu var intet som før!

– Doors og ”Waiting for the Sun”

– hvad var der nu galt med ”Lille sommerfugl,” spurgte moren

– er reglerne for at kysse de samme som for at passere hinanden på gaden?

Hvordan kyssede man egentlig?

Det var ikke første gang, at han stillede sig selv spørgsmålet, men han kendte stadig ikke svaret. Hovedet skulle være lidt på skrå, men til hvilken side?

Hvis han valgte højre, det ville være naturligt, så skulle hun jo gøre det samme, og ikke venstre, som man måske kunne tro, for så gik de jo begge til samme side.

Så ville næserne støde sammen, og det ville være pinligt!

Altså, egentlig på samme måde som fodgængere, der skal forbi hinanden. Samme regler måtte gælde, når man skulle kysse!

Episode nummer 13

Titel: Giv dig tid

Jeg tror, at det bliver en god dag – sådan en dag, hvor:

“Jeg vil jonglere med Jupiters måner
Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Amalthea
kortlægge kometernes karriere
flyve af sted på et stjerneskud
gå hele Mælkevejen
for sådan en dag har jeg”

Episode nummer 13

Hvor du bl.a. kan høre om:

– Giv dig tid
– og pludselig kan Smilet ikke kan huske, at han er gift
– København dækker op med kaffebord ned gennem Strøget

Hvis du lytter til ”Romkugle-folket Essays,” ved du, hvad det vil sige at give sig tid. At give sig tid foregår mellem ørerne – at give sig tid er at falde i staver – at give sig tid er at glane – at give sig tid er at være uproduktiv – at give sig tid er tankestregen, der ikke bliver overskredet – tankestregen som diskretionslinje – vent lige lidt, ”jeg skal lige give mig tid.”

I 1964 skete der noget interessant, nu skal I bare høre:

Episode nummer 12

Preben Uglebjerg har hele Danmark i sin hule hånd

Hvor du bl.a. kan høre:

– om den 15. juni 1967, hvor København fylder 800 år
– om verdens længste kaffebord med 80.000 kopper kaffe
– og moren og Smilet sætter sig lige midt i mylderet

Og ingen andre end den populæreste danske entertainer i 1967 skulle underholde på Rådhuspladsen til hovedstadens store fødselsdagsshow.
Preben Uglebjerg.
Hele Danmark kikker med ved tv-skærmene.
Preben Uglebjerg. Samme sommer hitter han med sangen om ”Gyngerne og karrusellerne” i Glassalen i Tivoli – det kan ikke blive større.
Showet på Rådhuspladsen forløber absolut ikke uden problemer, men så er det jo godt, at Danmarks mest populære mand er sat til at styre løjerne.

Et år senere er han død.

Episode nummer 11
En glød landede på en stak tipskuponer og åd sig vej mod Liverpool-Chelsea
Hvor du kan høre om:
– den slidte tobaksdåse med Canoe Shag Tobacco
– om viskestykket, der lægger sig om den dampende tallerken, så man kan høre det varme sæbeskum med citronduft briste
– om drømme, der dirigerer i alle retninger, som fodsporene i den nyfaldne sne
– om København, der holder 800 års fødselsdag, og alle er inviteret til kaffebord

Jeg læste i Politiken i denne uge, at en gruppe unge var røget i totterne på hinanden. Kære Politiken, ord er vigtige, det lyder nærmest som noget fra Jan-bøgerne i 1950´ene. En af de unge blev rent faktisk knivdræbt!
Så til Politiken vil jeg sige – tag jer sammen – ord betyder faktisk noget

Episode nummer 10

”Står Jorden virkelig i flammer?”

Hvor du bl.a. kan høre om:

– morens møde med Smilet, der bliver i godt humør af hendes kasket
– Lars, der stadig har dårlig samvittighed. Nu må han da komme videre
– Lykken, der står den kække bi … men ikke myggene, for de er irriterende

“Men du påstår roligt igen
og igen og igen min ven
at du ikke tror
den gamle Jord står i flammer”

Halsen på guitaren pegede direkte mod solen.
Han var en stor mand med en høj pande, forårsaget af pagehår, mens en bred næse hang halvt ned over et sort overskæg.
Hans kraftige hænder ramte strengene på guitaren med voldsom kraft, og passede på den måde perfekt til ordene, der blev sunget med en dyb, rustenhæs stemme.
Han gentog omkvædet med endnu kraftigere stemmeføring, så overbevisende og så pågående, at hun tog sig selv i at vende sig om for at se, om Jorden rent faktisk stod i flammer.
Det var kun solens stråler, der sørgede for varmen, men den var til gengæld også så voldsom, at bare fødder blev brandmærket af byens fliser, skuldre og næser blev røde og henkastet tyggegummi boblede på lavasort asfalt.

Selv duerne havde ekstra fart på i dag for ikke at brænde fødderne.

Episode nummer 9:

Episoden hedder: Gjorde stuepigen virkelig det?

Hvor I skal høre om:

– Alle bebrejder Lars for, at han er skyld i, at Allan ligger på hospitalet

– Moren blomstrer som stuepige på hotellet

– Mændene stod tilbage forvirrede, usikre og forsmåede

– Gik morens stuepigekollega virkelig i seng med en gæst?

De sidste mange måneder på hotellet havde været fantastiske.

Det var hårdt arbejde, men hun var trådt ind i en hel anden verden, som hun havde håbet på fandtes, men nu var hun blevet en del af den.

De var kun to stuepiger, der skulle klare alt, til gengæld var friheden stor til at planlægge og udføre deres arbejde på gangene med det røde gulvtæppe og de hyggelige værelser ud til de to meget befærdede gader.

Episode nummer 8

Hvor du bl.a. kan høre om:

– endelig oprandt B-dagen, hvor Beatles besøgte Danmark

– og en mor, der får arbejde

– og en mor, der møder ”Smilet,” som sad på lige præcis ham

Men først skal vi høre om drengenes allersidste møde i hulen. 

– og i går hørte jeg i tv-avisen, at der er flere folk – det var det ord, som journalisten brugte, i Esbjerg end der er giraffer i Afrika … hm hm – er der mon for mange folk i Esbjerg eller for få giraffer i Afrika? 

Men det er altså nødvendigt at gi-raffen beskyttelse – ka-niner mon også få det?

Jeg tror, at der er flere vilde kaniner på Fanø end der er mennesker i Esbjerg – er vi i virkeligheden en truet art i Esbjerg?

Jeg er kommet fra Amager, så nu mangler der én der!

”Var det ikke klokken halv syv, vi sagde?” ”Jov, hvorfor spørger du?” lyder det langt væk. Jørgen går i retning af badeværelset. ”Jeg synes bare ikke, du ligner én, der er klar om lidt.” ”Hvad mener du?” Lises spejlbillede ser på manden. ”Ja, jeg mener sgu det, jeg siger!” ”Jamen, hvad siger du så?” Lise […]

Morgensolen havde stået lavt og skar i hende i øjnene, men i mængden kunne kvinden alligevel skimte flere kendte ansigter. I en byge af ukvemsord skubbede hænder kvinden frem og tilbage. Først i én retning, så i en anden, hun var midtpunkt, men ingen ville vide af hende. Skubbene i retning af Marken var de […]

Hvor du kan høre om:

– Allans mærkelige farmor

– Hr. Mae, skolelæreren, der måtte flygte til Sverige

– Fru Pedersen og Meyer – to af tiden lærere

– Manden, der drikker

– Hvordan Lars´ mor mødte sin veninde

– Den dag Allans fløj helt op til trætoppene

“Forsigtigt prøvede han at vende kammeraten om, som lå helt stille. Hovedet skulle nærmest graves op, men ved fælles hjælp fik de hele kroppen vendt.

Med det samme fortrød de.

Den ene arm var ligeglad med, hvilken stilling, den blev lagt i, og der lød knasende lyde fra skuldrene.

Allans glade ansigt var åbenbart blevet i hullet, tilbage var en ukendelig klump, smurt ind i jord, græs og blod.

En tand lå på hagen.”