SassPoint

Episode nummer 22

”I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer”

Hvor du blandt andet kan høre:

– mødet mellem Smilets kone og Lars´ mor
– og selvfølgelig skulle hun ikke med til begravelsen
– havde Lars´far kørt Smilet ned med vilje?

Kvinden satte koppen igen.

”Min mand er lige død, ja, det er meget trist,” sagde hun, da hun så morens reaktion, ”det er tre dage siden, og vi – ja, jeg har også en datter, vi prøver at overleve, men indrømmet, det er meget svært i øjeblikket.”

”Det er jeg ked af på jeres vegne.”

”Pænt af dig at sige det, men det skal du ikke bekymre dig om, nej, nu skal du høre, jeg rydder lidt op i nogle papirer i øjeblikket, og i min mands pung fandt jeg dit telefonnummer.”

Moren så forskrækket på kvinden.

”Min mand kunne godt lide kvinder, jeg ved ikke, om han var klar over, at jeg i flere år har vidst det, men det har jeg altså.
Han havde mange affærer, og jeg tror, at du var én af dem.”

Episode nummer 21

Den mystiske kvinde

Hvor du bl.a. kan høre:

– at det ikke er rart at få tidligt fri, når årsagen er, at man har kørt en mand ihjel

– om gule monstre, der buldrede rundt og høvlede alt af.

– og om en mystisk telefonopringning

Næste dag blev Lars vækket af motorlarm.

Over havens hæk steg sort røg lodret op flere steder i samme rytme, som der blev gasset op.

Straks buldrede gule monstre rundt og høvlede alt af.

Saftige, grønne græsruller blev løsnet og trillede foran den meterbrede skovl og blev efterfølgende samlet i store jordbunker med strittende grene som arme, der forgæves prøvede at undslippe katastrofen.

Sjælen var undsluppet.

Allerede, da det uundgåelige var en kendsgerning, havde den forladt området og efterladt det goldt.

Hele dagen sad udtryksløse ansigter og hev og sled i håndtag bag beskidte ruder.

Tung udstødningsos blev ustandselig afleveret lodret op fra blanke rør, mens lygter sad højt på køleren og lurede som øjnene på et krybdyr.

Ved fyraften drejede betalte håndlangere nøglen om og forlod stedet uden at se sig tilbage.

Episode nummer 20

Smilet dør

Hvor du bl.a. kan høre:

– hvordan den nye Düsseldorf – den nye sporvogn gled gennem gaderne

– hvorfor det er vigtigt at snøre sine snørebånd

– hvordan smerten i dødsøjeblikket bliver udløst i svævende blå

… 

Hvad sker der, når sådan noget sker?

Er der noget med luftens koordinater?

Luftens koordinater, der finder hinanden i en skæbnesvanger kombination?

Er der system i det?

Måske – og måske i en stemning som her: 

Koordinater knitrede, og skygger ledte efter genforening med lyset.

Alt var som altid.

Men betingelserne for uheldig krydskoordination var på forhånd givet.

Regler lå fast, og ingen kendte dem.

Kun brudstykker var synlige, var tilgængelige, men de gav ingen mening.

Det trak stadig gennem bløde huller i Intet – det Intet, der adskilte tiderne.

Som huller i luftig cellofan.

Pluff!

Der var en lyd, men ingen tillagde lyden noget.

Og Smilet blev selvfølgelig begravet.

Sorgen bandt de sørgende sammen, da højtideligheden omkring den døde krop blev afsunget og lukket med alvorlige ord.

Med tiden skyllede tårer sorgen bort og efterlod tomhed, som fyldte alt og forhindrede, at andet fik plads. 

Smilet var blevet til en tåre i øjenkrogen, en trykken i brystkassen og et smilende fotografi på væggen.

Han var andetsteds.

I dødsøjeblikket havde Smilet oplevet en voldsom smerte blive forvandlet til svævende velvære i blåt.

Han havde lyst til at forlade livet og blev nænsomt draget mod den uimodståelige, stille og lydløse blå.         

Der var naturligvis blevet ryddet op efter ulykken.

Som når naturen rydder op efter et dødt dyr i vejkanten.

Den tilkaldte læge kunne hurtigt konstatere, at tiden ikke var en afgørende faktor, og han beordrede, at et sidste farvel for de efterladte skulle ske med lukket kiste.

Oprydningsholdet arbejdede systematisk og sluttede med at spule ned i kloakken.

Episode nummer 8

Hvor du bl.a. kan høre om:

– endelig oprandt B-dagen, hvor Beatles besøgte Danmark

– og en mor, der får arbejde

– og en mor, der møder ”Smilet,” som sad på lige præcis ham

Men først skal vi høre om drengenes allersidste møde i hulen. 

– og i går hørte jeg i tv-avisen, at der er flere folk – det var det ord, som journalisten brugte, i Esbjerg end der er giraffer i Afrika … hm hm – er der mon for mange folk i Esbjerg eller for få giraffer i Afrika? 

Men det er altså nødvendigt at gi-raffen beskyttelse – ka-niner mon også få det?

Jeg tror, at der er flere vilde kaniner på Fanø end der er mennesker i Esbjerg – er vi i virkeligheden en truet art i Esbjerg?

Jeg er kommet fra Amager, så nu mangler der én der!

”Var det ikke klokken halv syv, vi sagde?” ”Jov, hvorfor spørger du?” lyder det langt væk. Jørgen går i retning af badeværelset. ”Jeg synes bare ikke, du ligner én, der er klar om lidt.” ”Hvad mener du?” Lises spejlbillede ser på manden. ”Ja, jeg mener sgu det, jeg siger!” ”Jamen, hvad siger du så?” Lise […]