Efter 33 år som folkeskolelærer: Krimidebutant kan ikke holde op med at fortælle historier

AF: FRIDA KOK FRKVE@JV.DKPubliceret 21. juli 2019 kl. 19:001/4Jan Sass Petersens farverige rum er udsmykket med albumcovers, malerier og billedet fra “Romkuglefolket”. Foto: André Thorup

---

Dette er en PLUS-artikel kun for abonnenter

• 

• 

• 

Tidligere folkeskolelærer Jan Sass Petersen har debuteret med sin første krimiroman. Han har været lærer i 33 år, og da han gik på efterløn, måtte han finde på noget at lave. Det er på kun to år blevet til en podcastserie og en krimi, og der er mere på vej, lover han.

Esbjerg: Jan Sass Petersen har egentlig altid vidst, at han ville være lærer.

Idéen kom, da han gik i sjette klasse. Det var dengang, han stadig boede på Amager. Han tænkte, at det så hyggeligt ud. Det der med at være lærer.

Alt imens tiden skred, og årene gik, forplantede tanken sig, og Jan Sass Petersen fik et mål. Han overvejede aldrig at tage en anden uddannelse, overvejede aldrig at skifte karriere for at finde et andet job.

Det var lærertjansen, han gik efter, og det var lærertjansen, han fik.

Og nu – efter 33 år som folkeskolelærer og med udgivelsen af en krimiroman og en podcastserie bag sig – kan han skrive under på, at det var den rette tanke, han sad med som sjetteklasseelev.Jeg var militærnægter, men så meget militærnægter var jeg ikke, så jeg fandt mit frirum i toget, hvor man kunne købe mad og drikke. Der stod alle soldaterne og drak øl. Hos militærnægterne kunne det godt blive lidt for helligt.Jan Sass Petersen, tidligere folkeskolelærer og krimiforfatter.JAN SASS PETERSEN- Han er født den 15. september 1955 og vokset op på Amager. – Han er uddannet lærer og arbejdede som folkeskolelærer i 33 år på flere forskellige skoler, før han gik på efterløn. 

– Han bor i Esbjerg med sin kone, Lena. Sammen har de fået datteren Ida. 

– Han har udgivet krimiromanen “Mord og kærlighed til tiden” og podcastserien “Romkuglefolket”.

Han har tidligere skrevet en tekst om Christiania, og dele af den er blevet brugt i den nye krimiroman. Foto: André Thorup

Kapitel et: I Christianias baghave

Det hele startede på Amager, hvor Jan Sass Petersen voksede op. Han startede på Christianshavn Gymnasium, året efter at Christiania var blevet grundlagt, og det skulle vise sig at blive inspiration for den roman, han mange år senere skulle skrive.

Men inden han kunne nå dertil, skulle han til session.

Jan Sass Petersen ville ikke være soldat. Han var slet ikke i tvivl om, at hvis han ikke trak frinummer, ville han blive militærnægter. Sådan var det.

– Frinumrene var efter omkring 18.000, og jeg trak nummer 35. Til session spurgte de, hvor jeg gerne ville sendes hen, og jeg sagde, at det var lige meget. Det, syntes de, var mærkeligt, men jeg havde jo tænkt mig at blive militærnægter. Jeg ville bare ikke fortælle dem det, siger Jan Sass Petersen.

Tiden gik, og pludselig dumpede togbilletterne ind ad døren. Jan Sass Petersen skulle melde sig hos kamptropperne i Vordingborg.

Og så fik han travlt.

Det krævede flere breve frem og tilbage, før Jan Sass Petersen officielt kunne kalde sig militærnægter. I stedet for kamptropperne blev han derfor sendt til tidligere Antvorskov Højskole, hvor militærnægterne boede få hundrede meter fra Antvorskov Kaserne.

Den første måned skulle han kun være på stedet indtil eftermiddagstimerne, så Jan Sass Petersen tog dagligt toget hjem til Amager, og han sad ikke i samme vogn som resten af militærnægterne.

– Jeg var militærnægter, men så meget militærnægter var jeg ikke, så jeg fandt mit frirum i toget, hvor man kunne købe mad og drikke. Der stod alle soldaterne og drak øl. Hos militærnægterne kunne det godt blive lidt for helligt, siger han.HER KAN JAN SASS PETERSEN LÆSES OG HØRES- Krimiromanen “Mord og kærlighed til tiden” kan bestilles enten i boghandler eller på Saxo.- Podcastserien “Romkuglefolket” kan hentes og høres på iTunes og Spotify.

Jan Sass Petersen maler også en gang imellem, men han skal have noget at male efter, ellers går den ikke. Foto: André Thorup

Kapitel to: På tværs af søen

Efter sin militærnægtertjeneste, som sluttede med 12 måneders udstationering til byggelegepladsen Rymarksvænge Aktiv Center, besluttede Jan Sass Petersen, at det var tid til forandring.

– Jeg ville væk fra København og min omgangskreds, selvom de var dejlige mennesker. Jeg ville være mere seriøs i forhold til at læse, siger han.

Han flyttede alene til Aalborg og kom ikke ind på lærerseminariet, så han måtte begynde på Aalborg Universitetscenter. Han havde også svært ved at finde bolig og endte med et lille kælderrum.

Det var ensomt.

Men lidt efter lidt begyndte brikkerne at falde på plads. Året efter blev han optaget på lærerseminariet, fandt et kollegieværelse og mødte sin nabo Lena, som han senere blev gift med.

Hun læste til bibliotekar, han til lærer og begge til arbejdsløshed.

– Der var flaskehalsproblemer. Alt var modsat, som det er i dag. Der var alt for mange pædagoger, skolelærere, politibetjente.

Han søgte arbejde over det hele, men for hver ansøgning var han blandt over hundrede ansøgere, og det begyndte at ligne en umulig kamp.

Men pludselig førte en af de mange samtaler til et job. En vikarstilling i Høng på Sjælland godt nok, men et job. Jan Sass Petersen tog jobbet, og da de ni måneder var oprandt, flyttede han til Esbjerg, hvor hans kone i mellemtiden havde fået fast arbejde.

Hunden Nelly er en af husets beboere. De andre er Jan Sass Petersen, hans kone Lena og katten Trunte. Foto: André Thorup

Kapitel tre: Glæden ved tavlen

På mirakuløs vis fik Jan Sass Petersen også fast arbejde som lærer på Østerbyskolen i Vejen. Der blev han i ti år, også selvom han ikke fik lov til at undervise i sine linjefag biologi og historie. I stedet blev han dansk- og matematiklærer. Fagene havde han godt nok haft på studiet, men det krævede tilvænning at skulle undervise i dem.

Han blev tiltrukket af det konkrete i matematikken og de mange facetter i danskfaget. I begyndelsen, da internettet endnu ikke var en medspiller, stod han selv for hele tilrettelæggelsen af danskundervisningen. Det passede Jan Sass Petersen meget godt, for så kunne han gå på jagt efter tekster.

Det fortsatte han med, da internettet og forhåndslavede forløb blev en fast del af undervisningen år senere. Både fordi han altid glemte de tekster, han havde undervist i, og fordi det var hans job som lærer at gå ud over forløbet.

Det sidste år, han arbejdede som lærer, havde han ingen bøger. Internettet var alle de bøger, Jan Sass Petersen skulle bruge.

– Jeg har meget cirka viden og knap så meget 100 procents viden. Det har jeg også altid været ærlig med eleverne om, og det er derfor, det er så smart i dag, at man bare kan slå det op på telefonen, siger han.

Kapitel fire: Naboskolen og det nye job

Efter et årti som folkeskolelærer på Østerbyskolen i Vejen fik Jan Sass Petersen arbejde på Bakkeskolen i Esbjerg. Han havde ellers sagt til sig selv, at det skulle være alle andre steder end Bakkeskolen, fordi den lå lige ved siden af det hus, som han var flyttet ind i med sin kone og deres nyfødte datter Ida.

Han ville ikke være nabo til sin arbejdsplads, men det blev han. I 19 år.

I løbet årene voksede hans datter op og begyndte i skole samme sted, som hendes far underviste.

– Jeg var klasselærer for én niendeklasse, og hun gik i en af de andre, så vi havde klasselokaler ved siden af hinanden. Hun var stolt af sin far, der var lærer, siger Jan Sass Petersen med et smil.

Han formåede kun at gøre hende pinligt berørt en enkelt gang, da han som vikar for hendes klasse læste forkert. Det var heldigvis i første klasse og længe siden.

Efterhånden som årene trillede, begyndte Jan Sass Petersen at forestille sig, hvordan det ville være at undervise på en anden skole. Han var godt nok 57 år og tæt på efterlønnen, men han sprang ud i det og tog fire år på Rørkjærskolen i Esbjerg.

– Det sidste år havde jeg kun timer i to af de tre niende klasser, så da de stoppede, stoppede jeg også. Det passede lige ind, siger han.

Kapitel fem: Kunsten at kunne beskæftige sig

Problemet med efterløn var, at der pludselig ikke længere var 24 friske hjerner i samme lokale som Jan Sass Petersen. Han vidste godt, at han ville komme til at savne eleverne, og det var præcis sådan, det blev.

– Jeg skulle pludselig lære at beskæftige mig selv, præcis som jeg havde fået at vide, da jeg var barn. Der behøver ikke ske så meget. Jeg kan glo ind i væggen uden at kede mig, siger han.

Alligevel faldt han over et projekt. Podcastserien ‘Romkuglefolket’. Jan Sass Petersen havde flere gange læst ordet ‘podcast’ og funderet over, hvad det egentlig var. Så havde han slået det op og tænkt, at nu havde han styr på det.

Men næste gang han faldt over ordet, havde han alligevel glemt det. Det irriterede ham.

Så Jan Sass Petersen gjorde noget ved det.

Han brugte oceaner af tid på at undersøge podcasts. Hvad det var, hvordan man gjorde, og hvor man gjorde af det. Da han syntes, han havde nogenlunde styr på det, gik han ud og købte en mikrofon for at lave sin egen podcast.

I løbet af årene havde han nemlig skrevet en masse tekster. Skæve vinkler på de nyheder, han så i fjernsynet. Finurlige beskrivelser af danskerne. Og med hynder stablet ovenpå hinanden i et værelse i huset pustede han liv i ‘Romkuglefolket’: En fortælling om danskerne krydret med humoristiske betragtninger.

Kapitel seks: Et mord, et reklamebureau og en ekstra datter

Jan Sass Petersen udnyttede den ekstra tid, han pludselig havde på hænderne, til fulde. Samtidig med udgivelsen af podcastserien, fik han sin hjemmeside op og køre, og han færdiggjorde sin krimiroman. Han tog afsæt i Christiania, som han selv var vokset op ved siden af, og fra det spirede historien om Kim Vinbjerg, der har sit eget reklamebureau og måske en datter mere end den ene, han troede, han havde.

Det er historien om en mand, der bliver konfronteret med sin fortid i nutiden og forsøger at flygte til udlandet, da han også bliver mistænkt for mord.

– Hele rammen om historien er rigtig. Alle gaderne findes i virkeligheden, caféen, de sidder på, findes i virkeligheden. Det skal være korrekt. Men alt det, der er puttet ind i rammen, er fiktion, siger Jan Sass Petersen.

Krimiromanen hedder “Mord og kærlighed til tiden”, og selvom den kun udkom for et par uger siden, er Jan Sass Petersen allerede i gang med nye projekter. Han har sæson to af ‘Romkuglefolket’ på vej, og han er ved at undersøge, om det kan laves om til en film eller et teaterstykke. På sidelinjen skriver han også tekster til én, der sørger for musikken, og han har også en ny roman på vej.

Jan Sass Petersen sidder ikke stille. 33 år som folkeskolelærer i omgivelse af flere friske hjerner end den gennemsnitlige dansker har vedligeholdt hans mod på læring og lyst til at fortælle.

Han har ganske vist skiftet klasseværelset ud, men historierne, dem fortæller han stadig.

Mine bøger